Formål
Hovedformålet med pilotstudiet var at undersøge om de traumatiserede flygtninge, der fik behandling med Imagery Rehearsal Therapy (IRT), oplevede ændringer ift. mareridts- og drømmefrekvens, søvnkvalitet og PTSD-symptomer. Herudover at undersøge om IRT er en brugbar og acceptabel metode til at behandle mareridt og relaterede søvnforstyrrelser for traumatiserede flygtninge samt patienternes oplevelse med de tre faser af IRT.
IRT er en behandlingsform mod mareridt og relaterede søvnforstyrrelser, der er opdelt i tre faser og minimerer eksponering. Fase et omhandler interventioner rettet mod søvnhygiejne samt kognitiv omstrukturering mhp. at det i højere grad skal være patientens værdier, der skal definere indhold i hverdag frem for, at patienten indretter hverdagen efter mareridt og identitet som offer for mareridt. Fase to går ud på at øve selvvalgte positive forestillinger og øve strategier til håndtering af intrusioner. I fase tre udvælges og omskrives mareridt til nye og mindre forstyrrende drømme, hvorefter disse øves flere gange dagligt.
Deltagere/Metode
Otte patienter fra Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) blev i perioden november 2014 til marts 2015 inkluderet i studiet. To kvinder og seks mænd deltog. Tre patienter droppede ud af studiet (to kvinder og en mand) og derved blev fuld IRT-behandling gennemført af fem mandlige patienter. Inklusionskriterier var at have PTSD, tale arabisk eller dansk sprog samt rapportering af problemer med mareridt og søvn.
Før og efter IRT-behandlingen udfyldte patienterne standardiserede ratings: Disturbing Dreams and Nightmare Severity Index (DDNSI), Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI), Harvard Trauma Questionnaire (HTQ) og Hopkins symptom checklist-25 (HSCL-25). Patienterne udfyldte også ugentligt en mareridtslog med mareridts- og drømmefrekvens inklusive grad af ubehag ved mareridt. Ved afslutningen af IRT-behandlingen blev der afholdt et kvalitativt interview med patienterne mhp. at udforske acceptabilitet og oplevelsen af de tre faser af IRT.
Resultater
Ændringer fra pre- til post-ratings indikerer bedring på alle ratings. De største forbedringer ses på DDNSI ift. forstyrrelse af mareridt, hvor post-scores ligger under cut off på 20. Søvnkvalitet målt med PSQI falder fra 16.2 til 12.2, hvilket er over den minimale vigtige kliniske forskel på 2.5 skalapoint. Dog er post scores på PSQI og HTQ over cut off scores, hvilket indikerer, at patienterne fortsat fremstår med påvirket søvnkvalitet og PTSD efter endt behandling.
Table 1. Mean, baseline, pre-and post-scores on outcome measures. N = 5
| Measure (min-max) | Mean (SD) baseline | Mean (SD) pre IRT | Mean (SD) post IRT |
DDNSI [1] (0 - 37)
| - | 23.2 (6.8) | 17.2 (5.4) |
| PSQI [2] (0 -21) | -
| 16.2 (1.1) | 12.2 (5.6) |
HTQ [3] (1 - 4)
| 3.3 (0.5) | 3.2 (0.2) | 3.0 (0.5) |
| HSCL-25 [4] (1 – 4) | 3.2 (0.6) | 3.2 (0.2) | 2.8 (0.6)
|
På mareridtsloggen ses et gennemsnitligt fald i mareridt fra 6 pr. uge ved begyndelse af behandlingen til 2 pr. uge ved afslutning af behandlingen. Drømmefrekvensen stiger gennemsnitligt fra 0 ved starten til 3 ved afslutning. Samtidig rapporterer patienterne en stigning i antal timers søvn uden afbrydelser fra 4 timer ved start til 6 timer ved afslutning.
Patienterne indikerer ved det kvalitative post-behandlingsinterview, at de finder behandling med IRT acceptabel. Patienternes oplevelser med de tre faser af IRT varierede, hvor nogle fandt alle tre faser meget brugbare og hjælpsomme og andre kun de to første faser, da de oplevede fase tre som svær pga. eksponering til mareridtsindhold.
Konklusion
IRT er en brugbar og acceptabel behandlingsform for traumatiserede flygtninge. I dette pilotstudie opnåede patienterne bedring af mareridt, søvnkvalitet, men i mindre grad PTSD-symptomer. IRT er ikke en behandlingsform, der passer til alle patienter men til en del af patienterne, som oplever mareridt og relaterede søvnforstyrrelser som central for deres lidelse. De tre faser af IRT-behandlingen virker til at bidrage positivt til bedring af patienterne på forskellige måder og ser ud til at kunne implementeres separat.
[1] DDNSI = Disturbing Dreams and Nightmare Severity Index
[2] PSQI = Pittsburgh Sleep Quality Index
[3] HTQ = Harvard Trauma Questionnaire
[4] HSCL-25 = Hopkins symptom checklist- 25