​

Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af specialpsykolog og leder af Psykoterapeutisk Forskningsenhed, Stine Bjerrum Møller.

Formål

Der har været fravær i udviklingen af behandlingseffekten for depression de sidste 20 år. Halvdelen af patienterne bliver ikke helt raske af behandlingen, og forskere er kommet med forskellige bud på, hvordan vi kan opnå bedre behandlingsresultater. Et af disse bud er at udvikle behandlinger, der direkte fokuserer på underliggende processer, som vedligeholder depressionen, fx rumination/bekymring, eller med en samlet betegnelse repetitiv negativ tænkning (RNT). Nærværende studie er det første systematiske review og metaanalyse af effekten af behandling på RNT og depression.

Der undersøges om:

1. Behandling, der fokuserer på RNT, har bedre effekt på depression og på RNT end øvrig behandling.
2. Effekten på RNT er forbundet til effekt på depression.
3. Forbindelsen mellem RNT og depression er større i behandlinger, der fokuserer på RNT.

Behandling, der fokuserer på RNT, er fx ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RfKAT), mindfulness-baseret kognitiv terapi, metakognitiv terapi, kognitiv bias modifikation og lignende.

Deltagere/metode

Undersøgelsen er en metaanalyse, der inkluderer RCT'er om behandling af depression samt inddrager måling af RNT, og som sammenligner en aktiv intervention med en kontrol (venteliste, placebo) eller en anden intervention (fx KAT, antidepressiv medicin, lysterapi etc.). Der laves kvalitetsvurderinger af de 36 inkluderede studier (n = 3.307).

Hovedfund

Både behandling, der fokuserer på RNT, og klassisk kognitiv adfærdsterapi (KAT) har større effekt på depression og RNT end øvrig behandling. Der er ikke forskel mellem behandling, der fokuserer på RNT, og KAT. Reduktion af RNT er signifikant forbundet med reduktion af depression, og denne forbindelse er størst i behandling, der fokuserer på RNT, særligt i RfKAT.

Kommentar

Selvom der synes at være en stærk forbindelse mellem effekt på RNT og effekt på depression, kan det ikke konkluderes, at RNT er den aktive mekanisme. Der kan være flere veje til samme behandlingsresultat, fx kan RNT afbrydes ved at behandlingen bedrer humøret, hvorved RNT ikke aktiveres (omvendt kausalitet), eller RNT kan være en associeret variabel til den sande aktive mekanisme. Da der ikke ses en øget effekt af behandling målrettet rumination sammenlignet med øvrig KAT-behandling, kan vi heller ikke konkludere, at behandling målrettet rumination er bedre end øvrig KAT-behandling.

Studiets svagheder udgøres af et begrænset antal studier på området - særligt studier, der direkte sammenligner behandling, der fokuserer på RNT med KAT. Der kan desuden være studier med bedre effekt på depression, som ikke er inddraget, fordi de ikke måler RNT. Kun en tredjedel af studierne var af rigtig god kvalitet, og det kan desuden være svært at måle RNT præcist via selvrapportering. Derudover kan man overveje, om det er rimeligt at sammensætte så forskelligartede RNT-fokuserede behandlinger, som tilfældet var i denne undersøgelse.

Behandling, der fokuserer på RNT, er lovende i forsøget på at bedre effekten af depressionsbehandling, men der er brug for studier af god kvalitet, som muliggør udforskning af de aktive mekanismer samt undersøger langtidseffekterne.