​Dette kvartals forskningsresumé er udarbejdet af Jasmin Rejaye Gryesten, psykolog og Ph.d-studerende

​​Formål​​

Omkring 50% af mennesker med depression, der går i psykoterapi, opnår ikke en markant bedring (Cuijpers et al., 2014). I Measurement Based Care (MBC), besvarer patienter korte spørgeskemaer i løbet af terapiforløbet, og terapeuterne kan tilpasse behandlingen, når en patient ifølge spørgeskemabesvarelserne ikke er på rette vej, hvilket kaldes, at vedkommende er Not On Track (NOT). Flere studier viser, at brugen af MBC kan være effektivt for de patienter, der ellers ville være i risiko for ikke at få udbytte af behandlingen, eller ville droppe ud (de Jong et al., 2021). Det kan dog være vanskeligt at tilpasse behandlingen til den enkelte inden for manualbaseret gruppeterapi. Af denne grund foreslår vi, at patienter som vedvarende er NOT i løbet af gruppeterapien, indgår i individuelle add-on interventioner. I dette kvalitative studie undersøger vi, hvordan det kliniske indhold af de individuelle add-on interventioner kan udformes på baggrund af patienter og terapeuters oplevelser, og hvilke behov, der skal mødes i sessionerne.

Deltag​ere/Metode

Patienterne som deltog i studiet indgik i tre forskellige KAT grupper for depression. Patienterne besvarede korte spørgeskemaer på en app i løbet af terapien. Hvis en patient var NOT, blev terapeuterne orienteret og opfordret til at intervenere ved hjælp af en klinisk hjælpetekst. Hver gruppe bestod af 14 to-timers sessioner med otte patienter og to terapeuter.

Nitten voksne patienter med depression, som var tildelt gruppe KAT, blev inkluderet i interventionsstudiet. Seks af de nitten patienter droppede ud af terapien. Femten af patienterne, heraf tre som var droppet ud, indvilligede i at deltage i post-intervention interviews. Alle fem terapeuter, som deltog i interventionsstudiet, blev interviewet kort efter, at terapigruppen afsluttede.

Ti af de femten interviewede patienter var NOT mindst én gang i løbet af terapien.

Interviewene var semistrukturerede og baseret på separate interviewguides for patienter og terapeuter. Interviewguiderne var opbygget eksplorativt og med åbne spørgsmål, og blev mere fokuserede som interviewet skred fremad. Efter at have spurgt åbent, hvordan informanten oplevede behandlingen og sin egen/ specifikke patienters udvikling, inddrog intervieweren visuelle kurver af spørgeskemabesvarelserne. Informanterne blev bedt om at fortælle, hvordan de forstod kurverne og intervieweren spurgte ind til specifikke punkter på kurverne, hvor patienten var på rette vej eller NOT for at kunne undersøge, hvad der var hjælpsomt eller ikke hjælpsomt disse tidspunkter, og hvad terapeuter og patienter ville have brug for, når en patient var NOT.

Interviewene blev transskriberet og analyseret gennem tematisk analyse (Braun & Clarke, 2006).

Koder, temaer og udvalgte citater blev udleveret til en projektgruppe bestående af to psykologiprofessorer, en psykiatriprofessor, en psykolog og seniorforsker, to kliniske psykologer, en samfundsvidenskabelig kandidat samt en psykolog og ph.d.-studerende. Alle deltagere læste materialet igennem inden et tretimers møde, hvor temaer blev diskuteret og samlet i klynger.​

Hovedfu​nd​