Dette kvartals forskningsresumé er udarbejdet af Victor Sørensen, ph.d.-studerende, cand.scient. humanfysiologi, Center for Anvendt Forskning i Mental Sundhed (CARMEN), Psykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psykiatri.
Baggrund
Mange personer med skizofreni har nedsat kognition, hvilket kan føre til nedsat funktionsevne. Farmakologisk behandling reducerer positive symptomer, men har minimal effekt på forringet kognitionsevne. Fysisk aktivitet (defineret som kropslig bevægelse ved hjælp af skeletmuskulaturen der resulterer i energiforbrug) og konditionstræning (defineret som planlagt, struktureret og gentagen fysisk aktivitet til formål at forbedre eller vedligeholde kondition) har i tidligere studier vist sig at reducere både positive og negative symptomer, samt forbedre kognition. Hvor stor en effekt træning har på kognition og hvilken træningsmodalitet (type, mængde, frekvens, intensitet, m.m.) der er optimal er stadig ukendt.
Formål
Denne opdaterede oversigtsartikel og meta-analyse har derfor til formål at identificere tilgængelige data fra træningsstudier og afklare den mest optimale træningsform til at forbedre kognition hos personer med skizofreni. Derved opnås viden der kan guide og understøtte klinikeres og forskeres beslutningstagen og design af fremtidige træningsinterventioner og potentielt bidrage positivt til behandlingen af skizofreni.
Metode og inkluderede studier
Studiet fulgte PRISMA-guidelines og afsøgte seks databaser (Ovid MEDLINE, Cochrane Central Register of Controlled Trials, Health Technology Assessment Database, PsycINFO, Web of Science og Ichushi-Web) frem til januar 2021. Søgetermer relaterede sig til "schizophrenia spectrum and other psychotic disorders", "exercise", "physical fitness", “resistance training", “cognition" og “cognitive science".
Studiets primære endepunkt var global kognition, defineret som den gennemsnitlige ændring på tværs af kognitive domæner forudsat, at studier rapporterede fund på mere end et domæne. Sekundære endepunkter inkluderede kategorier defineret af "the MATRICS Consensus Cognitive Battery" (MCCB) og omfatterede processeringshastighed, opmærksomhed, arbejdshukommelse, verbal indlæring, visuel indlæring, ræsonnement, problemløsning og social kognition.
Alle studier inkluderet i analysen blev bedømt ved hjælp af "Cochrane Collaboration's risk og bias tool" for at bestemme bias af studierne som lavt, højt eller uklart indenfor kategorierne randomiseringssekvens, allokering, blinding af deltagere og personale, blinding af dataindsamlere, ukomplet data og selekteret rapportering.
15 studier blev inkluderet i analysen, der i alt inkluderede 593 personer, hvoraf 290 modtog en træningsintervention og 303 var kontroldeltagere. Den gennemsnitlige alder var ~40 år, og ~60% var mænd. 13 af studierne var randomiserede kontrollerede studier.
Træningsformerne indeholdte 6 individuelle, 5 gruppebaserede og 4 kombinerede gruppe- og individuelt baserede træningsinterventioner. Træning varierede i varighed per session (20-90 min), ugentlig frekvens (0,5-5 sessioner) og antal uger (4-24 uger). Kun 4 studier havde træningsinterventioner, der resulterede i mere end 150 minutter om ugen, hvor 2 studier havde mindre end 90 minutters træning om ugen.
Hovedfund
Personer med skizofreni, der deltog i konditionstræning, opnåede forbedring i global kognitiv funktionsevne (lille effektstørrelse) sammenlignet med personer med skizofreni i vanlig behandling. Derudover viste træning sig også at forbedre domænerne opmærksomhed, arbejdshukommelse og verbal indlæring. Subanalyser viste, at særligt gruppebaseret træning i mere end 90 minutter om ugen under supervision af personer med en træningsorienteret uddannelse havde størst effekt på global kognition. Dette studie understøtter evidensen for, at konditionstræning forbedrer kognition hos personer med skizofreni.
Konklusion og perspektiv
På baggrund af denne meta-analyse anbefaler forfatterne gruppebaseret konditionstræning i mere end 90 minutter om ugen i minimum 12 uger for at forbedre kognition hos personer med skizofreni. Nævneværdigt er det, at en væsentlig udfordring herfor er de psykologiske såvel som organisatoriske/strukturelle barrierer, der kan stå i vejen for ændring og fastholdelse af træningsadfærd. Begrænsede ressourcer kan forstærke disse barrierer hos personer med skizofreni eller anden svær psykisk sygdom. Det er derfor af højeste vigtighed, at flere og større undersøgelser af effekter og gennemførbarhed af træning for personer med svær psykisk sygdom gennemføres, således at vi kan få et større evidensgrundlag for retningslinjer og anbefalinger af fysisk aktivitet i behandlingen af skizofreni. Foruden forbedring af kognitive færdigheder for sundhedsfremme, samt at muliggøre en højere livskvalitet og støtte personlig recovery.
Studiets begrænsninger
- Kognitive tests var ikke ens for de inkluderede studier, så gennemsnitlige ændringer måtte udregnes på baggrund af forskellige endepunkter i de enkelte studier, hvilket kan have påvirket resultatet.
- Kontrolgrupperne i de inkluderede studier modtog forskellige behandlingsforløb, som ikke blev yderligere uddybet i artiklen, hvilket kan have påvirket resultaterne.
- Dette studie har kun undersøgt konditionstræning og ikke indflydelsen af styrketræning, yoga og tai-chi på kognitiv funktionsevne.
- Dette studie har ikke undersøgt, hvorvidt træningens intensitet har en indflydelse på ændringer af kognitionsevne. Intensitet kunne være en interessant faktor at få med i analysen, da vi ved, at det har en betydning indenfor adskillige andre parametre som træning kan påvirke, såsom kondition, kropssammensætning, insulinfølsomhed, m.m.