DAN-PACT er et landsdækkende forskningsprojekt om børn mellem 2 og 6 år, der for nylig har fået en diagnose indenfor autismespektret.
Vi undersøger effekten af Pediatric Autism Communication Therapy (PACT), en autisme-specifik intervention udviklet af forskere i England.
Formålet med DAN-PACT er at finde ud af, om PACT kan forbedre børnenes sociale og kommunikative færdigheder.
Alle børn og forældre, der deltager, indgår i udvidet standardbehandling, hvor vi tilbyder råd, vejledning og psykoedukation til forældre igennem hele projektperioden. Samtidigt er DAN-PACT et randomiseret forsøg, hvor halvdelen af børnene og deres forældre gennem lodtrækning modtager PACT-interventionen udover den udvidede standardbehandling.
STATUS: Inklusion af familier til DAN-PACT-projektet foregik fra marts 2023 til december 2024 i hele landet. I alt er 280 børn og deres forældre inkluderet i projektet. Den udvidede standardbehandling, PACT-interventionen og follow-up-undersøgelserne fortsætter indtil foråret 2026.