Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​


TECTO

Treatment Effects of Family Based Cognitive Therapy in Children and Adolescents with Obsessive Compulsive Disorder 

​​Se en kort introduktionsvideo om forskningsprojektet

Varighed 01:30 min.

TECTO-studiet sammenligner virkningen af to familiebaserede terapiformer: kognitiv adfærdsterapi og afspændingsterapi i behandlingen af børn og unge med OCD.

Ved sammenligningen har vi undersøgt:

  • ændring i OCD-symptomer gennem behandlingen
  • mulige bivirkninger ved terapien
  • familiens rolle
  • hjernen og dens kognitive processer
  • evnen til at regulere følelser
  • kroppens hormoner
  • terapiens forskellige processer

Ved at sammenligne de to terapiformer, kan vi få ny forståelse for, hvordan terapien virker. Det kan være med til at forbedre OCD-behandlingen af børn og unge ved at tilpasse terapien efter den enkeltes behov.​

STATUS: Forskerne er stadig i gang med at analysere på det omfattende materiale, som familierne har bidraget med. Samtidig er der allerede gennemført flere ph.d.-projekter og videnskabelige udgivelser med delresultater fra TECTO, som du kan læse mere om i højre spalte.​

​TECTO-studiet er et randomiseret lodtrækningsforsøg. Det betyder at alle deltagerne blev tilfældigt opdelt i to lige store grupper, der modtog forskellig behandling.

Alle børn og unge mellem 8 og 17 år, som i årene 2018–2022 fik stillet en OCD-diagnose i Region Hovedstadens Psykiatri, blev tilbudt at deltage i studiet. I alt deltog 130 børn og unge med OCD. 

Alle deltagere blev tilfældigt fordelt i to lige store grupper, der enten modtag kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller afspændingsterapi. Alle deltagerne gennemgik sammen med deres forældre et 14-sessioners behandlingsforløb over en periode på 16 uger.

Efterfølgende sammenlignede vi, hvordan terapien påvirkede:

  • OCD-symptomerne
  • barnets trivsel og sociale funktion
  • familiefaktorer
  • eventuelle bivirkninger ved terapiformerne

De to terapiformer:

  • Kognitiv adfærdsterapi
    Kognitiv adfærdsterapi består blandt andet af eksponeringsøvelser, hvor deltageren får hjælp til at udsætte sig selv for 'OCD-triggere', der normalt igangsætter tvangstanker eller -handlinger, for at kunne øve sig på at modstå angsten og trangen til at udføre tvangshandlinger. Denne metode kalder vi også for eksponering og responshæmning. Et klassisk eksempel for en person med OCD kunne være at røre ved noget beskidt uden at vaske hænder med det samme (eller talrige gange) efterfølgende. Derudover bad vi deltagerne om at øve sig på eksponering og responshæmning derhjemme. Deltagernes forældre deltog i flere af sessionerne, fordi familiedynamikker kan være med til at opretholde adfærdsmønstre, som, uden at det er forældrenes hensigt, opretholder deres barns OCD. Foruden eksponering modtog denne gruppe også psykoedukation, hvor deltagerne og deres forældre lærte om OCD.

  • Afspændingsterapi og psykoedukation
    Afspændingsøvelserne gik blandt andet ud på at lære deltagerne forskellige muskelafslapnings- og vejrtrækningsøvelser. Øvelserne blev også øvet derhjemme. Foruden afspændingsøvelser modtog denne gruppe også psykoedukation, hvor deltagerne og deres forældre lærte om OCD.

  • Kropslige målinger
    Ud over behandlingsforløbene inviterede vi deltagerne til en række forskningsundersøgelser sammen med en kontrolgruppe af 90 børn og unge uden OCD eller andre psykiske sygdomme. Både TECTO-deltagere og dem i kontrolgruppen fik undersøgt hjernens kognitive (mentale) processer, evnen til at regulere følelser og kroppens hormoner. Det skete bl.a. gennem hjerneskanninger, analyser af hormon i spytprøver og forskellige psykologiske tests.​


​OCD rammer cirka 3 % af børn og unge. Det er en kompleks sygdom, som ofte påvirker hele familien. Den anbefalede førstevalgsbehandling er kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshæmning. For mange børn og unge virker behandlingen godt, men for en betydelig andel er effekten begrænset.

Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan og hvorfor behandlingen virker – og hvordan vi kan gøre den endnu bedre.​

De første resultater fra lodtrækningsforsøget viser, at begge terapiformer hjalp børn og unge med OCD, men at kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshæmning gav en større effekt end afspændingsterapi. I forløbet med kognitiv adfærdsterapi oplevede næsten dobbelt så mange børn og unge en tydelig bedring (47%) sammenlignet med børn i afspændingsterapi (26%).

Samtidig viser resultaterne, at begge terapiformer er sikre og mulige at gennemføre for de fleste børn og unge med kun få og milde bivirkninger. Sammenlignet med afspændingsterapien gennemførte flere børn og unge deres forløb med kognitiv adfærdsterapi.

Resultaterne peger på, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsform for mange børn og unge med OCD, men også at en betydelig andel fortsat har brug for mere eller længerevarende hjælp efter endt forløb.

OCD-Ungeliv og viden

I efteråret 2025 afholdt vi en stor konference, med resultaterne fra TECTO-projektet som omdrejningspunkt. Over 200 mennesker med interesse for OCD deltog sammen med mange af TERCTO-deltagerne. Du kan læse mere om, hvordan det gik, i dette evalueringshæfte, som blev sendt ud til alle deltagere efter konferencen.


Styregruppe:

  • Professor Anne Katrine Pagsberg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden (Sponsor og forskningsleder)
  • Professor Hartwig R. Siebner, DRCMR, Hvidovre Hospital (Forskningsleder)
  • Adjungated professor Frank Verhulst, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Professor Signe Vangkilde, Institut for psykologi, Københavns Universitet (KU)
  • Head of Department, Professor Christian Gluud, CTU
  • Head of Clinical Unit B193, Birgitte Bugge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling​, Aarhus universitetshospital, Risskov
  • Associate professor and clinical psychologist Nicole Nadine Lønfeldt, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden

Advisory Board:

  • Professor Kerstin J Plessen, Université de Lausanne, Switzerland
  • Professor Pia Jeppesen, Børne og ungdomspsykiatrisk afd., Region Sjælland
  • Associate Professor Eli Lebowitz, Yale Child Study Center, New Haven, CT, USA
  • Professor Niklas Rye Jørgensen, Head of the Department of Clinical Biochemistry, Rigshospitalet/Glostrup University Hospital
  • Professor Line Clemmensen, Denmarks Tekniske Universitet (DTU), Compute
  • Associate professor Stig Bernt Poulsen, Københavns Universitet (KU)
  • Senior Researcher, Ph.d., Jens Richardt Møllegaard Jepsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Katja Hybel, MSc psych, Ph.d., Aarhus Universitetshospital
  • Professor Trevor Robbins, Cambridge University, UK
  • Professor Barbara Sahakian, Cambridge University, UK 

Samarbejdspartnere:

Internationale: 

  • Karolinska, Sverige
    • Alexander Rosenthal
  • Lausanne Universitetshospital: 
    • Professor Kerstin Jessica Plessen
  • Yale University, USA
    • Lektor Eli Lebowitz

Nationale: 

  • Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital: 
    • Professor Per Hove Thomsen
    • Postdoc, psykolog Katja Hybel
  • Copenhagen Trial Unit
    • Datamanager Janus Engstrøm
    • Ph.d. Markus Harboe Olsen
    • Professor Christian Gluud
    • Projektleder Jane Lindschou
  • Danmarks Tekniske Universitet, DTU Compute
    • Professor Line Katrine Harder Clemmesen
  • DRCMR, MR-afdelingen Hvidovre Hospital
    • Professor Hartwig Roman Siebner
    • Seniorforsker William Baaré
    • Postdoc Kit Melissa Larsen
    • Forsker Damian Herz
    • Forsker Søren Asp Fuglsang
    • Forsker Kristoffer Hougaard Madsen
    • Forsker Kasper Winther Andersen
    • Forsker Ayna Baladi Nejad
    • ​Forsker Lucero Blas
  • Klinisk Biokemisk afdeling, Rigshospitalet-Glostrup
    • Professor Niklas Rye Jørgensen
  • Psykologisk Institut, Københavns Universitet
    • Professor, psykolog Signe Vangkilde​

Fondsmidler modtaget fra:

​​Danmarks Frie Forskningsfond

Gangstedfonden

Holms Mindelegat

Region Hovedstadens Forskningspulje

Lundbeckfonden

Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Friis legat

​Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi

Psykiatrisk Forskningsfond af 1967

​Region Hovedstadens Forskningsfond​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden