Hvordan håndterer man – på den mest bæredygtige måde – de miljøgifte fra byggematerialer, man ofte støder på ved nedrivning af bygninger fra 1960'erne og frem?
Den udfordring har Region Hovedstaden i samarbejde med Københavns Kommune sat sig for at løse i forbindelse med nedrivningen af det tidligere uddannelsescenter på Bispebjerg-matriklens yderste hjørne mod Emdrup og Tuborgvej.
Bygningerne skal vige for at bane vej for etape to af de nye rammer til psykiatrien på Bispebjerg, der kommer til at rumme i alt 200 sengepladser i almenpsykiatrien, når det står klar.
Nedrivningen gik i gang i september, og nedrivningsentreprenøren P. Olesen er allerede i fuld gang med at pille huset fra hinanden. Det sker med fokus på størst mulig genanvendelse af de forskellige fraktioner, og det er netop i den forbindelse, man nu går nye veje for at sikre, at den gamle beton i videst mulig udstrækning kan genbruges i nye byggerier.
PCB-forurenet beton skal ikke køres til Holland
Som ved mange andre byggerier fra den tid er dele af betonen forurenet med miljøgiften PCB, der indgik i mange byggematerialer, eksempelvis fuger og maling, indtil man midt i 1970'erne blev klar over de sundheds- og miljøskadelige effekter. PCB kan nemlig vandre fra de gamle malinger og ind i den bagvedliggende beton – og det er netop, hvad der også er sket i det tidligere uddannelsescenter.
- Hvis betonen skal genanvendes, må de forurenede partier tages væk. Det kan ske i særlige knuseanlæg, som imidlertid slet ikke findes herhjemme. Region Hovedstadens Psykiatri havde derfor i sit udbud forudsat, at den forurenede beton fra Bispebjerg skulle køres til Holland, hvor PCB'en kunne udsepareres forsvarligt, forklarer seniorprojektchef Jan Sørensen fra MOE, bygherrerådgiver for Region Hovedstadens Psykiatri.
Byggemyndighederne i Københavns Kommune har imidlertid undervejs peget på, at ny robotteknologi gør det muligt at fjerne de PCB-forurenede dele på stedet.
- Den løsning har man nu sat sig for at undersøge, for vi ønsker, at nedrivningen på Bispebjerg kan udføres så resurseøkonomisk og bæredygtigt som overhovedet muligt, siger Jan Sørensen.
Høvler fourenede partier væk
At køre mange tons beton til Holland er i sagens natur ikke særlig CO2-venligt. Robot-løsningen høvler de forurenede partier af på stedet, men det støver og larmer, så den metode er heller ikke uproblematisk.
Løsningen kan meget vel blive, at betonen for kældergulvene køres til oparbejdning i Holland, mens man bruger robot-høvlen på vægelementerne. Her er PCB'en nemlig ikke trængt nær så dybt ind som i kældergulvene.
Lige nu er det ved at blive undersøgt, hvor dybt, stoffet er trængt ind, og resultaterne herfra vil indgå i det endelige beslutningsgrundlag. Afgørelsen må i sidste ende bero på en afvejning af påvirkningerne på nærmiljøet, CO2-belastninger, mulighederne for genanvendelse og de økonomiske omkostninger.
- Det er vigtigt for os, at nedrivningen foregår så miljørigtigt som muligt, og vi er glade for, at vi kan være med til at afprøve nye, innovative løsninger, der måske kan være med til at inspirere andre, siger proejketleder i region Hovedstadens Psykiatri Mogens Hedegaard Andersen.
Også de øvrige fraktioner fra nedrivningen bliver i videst mulige omfang ført til genanvendelse.