​​​Hvad er A​​D​​HD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en arvelig og medfødt hjernevariant, hvor du har svært ved at sortere i de mange indtryk og fastholde din opmærksomhed. Det skyldes en forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer din opmærksomhed, kropslige aktivitet og impulsivitet.

ADHD betragtes også som en motivationsforstyrrelse, fordi det kan være svært at gå i gang med og udføre opgaver, du ikke er motiveret for.

Når du har ADHD, kan du faktisk fokusere mere intenst end en ikke-ADHD-hjerne, så længe det er noget, du synes er spændende. Dette kaldes at hyperfokusere. Til gengæld kan det være næsten umuligt at holde opmærksomheden på noget, du synes er kedeligt. Fx rutineopgaver som at lave mad eller en opgave på arbejdet, du finder uinteressant.

ADHD er en såkaldt spektrum-lidelse, fordi du kan have forskellige grader af ADHD.

Nogle finder deres egne strategier for at klare hverdagen, mens andre har så nedsat livskvalitet, at de har brug for professionel hjælp og måske både får ADHD-medicin og andre typer af medicin for psykisk sygdom.

Du har ADHD hele livet, men hvis du får den rigtige hjælp, vil mange med ADHD få et mere stabilt og velfungerende liv.

Behandling af ADHD​/ADD

Vil du vide mere om behandling af ADHD/ADD, kan du læse om undersøgelse og behandling af her.

​Læs om behandling af ADHD/ADD​​

Hvad sker der​​ i hj​ernen? 

Man taler om, at man kan have en 'almindelig hjerne' (neurotypisk) eller en 'anderledes hjerne' (neuroatypisk hjerne).

Skanninger har vist, at mennesker med ADHD har forandringer flere steder i hjernen. Ændringerne ses blandt andet i det område, der er ansvarligt for planlægning, impulskontrol og opmærksomhed.

Når man har ADHD, har man et lavere niveau af stofferne dopamin og noradrenalin. Dopamin er det stof, der regulerer følelsen af belønning og lyst. Så når du øger dopaminindholdet via medicin, kan du nemmere kontrollere dine impulser og behov for fx at opsøge spænding.

Det samme kan gælde mad eller sex. Du kan også have tendens til at overspise, da du oplever et lille kick på grund af frigivelse af dopamin i hjernen, når du spiser.

Hvordan opleves ​ADHD?

Nogle beskriver ADHD som en ottesporet motorvej af tanker, hvor alle sporene er lige vigtige.

Derfor kan du virke fraværende, fordi du måske kun hører halvdelen af det, der bliver sagt. Det kan være et stort problem på fx uddannelser, hvor der sker mange ting på en gang, som kan være svære at sortere i.

Det kan også være svært at holde fokus under lange møder på arbejdet eller i en længere samtale.

Samtidig kan uroen i kroppen gøre, at du bliver nødt til at bevæge dig og fx rejse dig midt under samtalen.

Symptomer p​å A​​DHD​

• Opmærksomhedsvanskeligheder.
• Hyperaktivitet/uro i kroppen.
  
• Impulsivitet.
• Påvirket korttidshukommelse.
• Urealistisk tidsfornemmelse.
• Svært ved at regulere følelser.
• Tankeuro.
• Søvnforstyrrelser.
• Afhængigheder (stoffer, alkohol og adfærd).

Som udgangspunkt skal symptomerne have været til stede før 12-årsalderen.

De meget hyperaktive børn – oftest drenge – bliver opdaget allerede i folkeskolen.

ADHD hos voksne har et andet udtryk. Hvor hyperaktiviteten er mest tydelig hos børn, har voksne typisk lært sig selv at dæmpe den ydre hyperaktivitet, men oplever stadig en indre uro, rastløshed og anspændthed. Derfor kan det føles rart at 'dimse' med noget i hænderne ('fidget' på engelsk), bide negle eller vippe med foden.

Hvad e​r ADD?

ADHD og ADD er den samme forstyrrelse, men med ADD har du ikke så meget 'H', der står for hyperaktivitet. Du har stadig opmærksomhedsforstyrrelsen og kan have svært ved at motivere dig til kedelige opgaver.

Der er flere piger end drenge, der har ADD-udtrykket. Men der kan også være drenge med ADD, der ikke bliver opdaget, fordi de 'maskerer sig' ved at være mere stille. Mange vil derfor først blive opdaget som voksne.

ADHD er mere udbredt end ADD. ​

• 85 % har ADHD.
• 10 % har ADD.
• De sidste 5 % har overvejende hyperaktivitet.​

Sy​​​gdomsforløb

Mange med en mild grad af ADHD klarer sig fint så længe, man kun skal fokusere på sig selv og opretholde en struktur for sig selv. Men det kan give store udfordringer, når kravene til dig stiger. Eksempelvis hvis du starter på en ungdomsuddannelse, flytter hjemmefra eller får job og familie og skal have styr på alt fra AULA-beskeder, lektier og madpakker til MitID og fødselsdage.

Når du har svært ved at skabe struktur og sortere i de mange indtryk og opgaver, kan det føles helt uoverskueligt. Derfor er det vigtigt, at du får den hjælp og støtte, du har brug for.

Du kan også lære at indføre vaner og strukturer i hverdagen, der gør, at du bedre kan koncentrere dig til fx møder og have et system for, hvor du lægger nøgler og pung for ikke at bruge tid på at lede efter dem.​

LYT: Mit liv m​ed ADHD

Piger og kvind​er med​ ADHD

Piger har en bedre evne til at finde strategier, hvor de måske ikke løber rundt eller kommer op at slås som drenge og er derfor mindre synlige. De kan fx godt klare sig igennem en lang videregående uddannelse, men det forbruger al deres energi og overskud.

Når kvinder søger hjælp, er det typisk, fordi de gentagne gange udvikler depression, angstsymptomer, selvskade eller spiseforstyrrelse. Risikoen kan være, at man overser, at der også er underliggende ADHD.

Derfor er det vigtigt, at når du som kvinde søger hjælp for fx depression, husker at fortælle din læge, hvis der har været nogle livslange udfordringer, man skal tage hånd om, og som kan skyldes ADHD.

Hormonell​e fakt​orer

Det hormonelle spiller også en rolle, når man er kvinde med ADHD. Mange oplever, at især den følelsesmæssige kontrol falder, og at der kommer flere kognitive vanskeligheder i ugen op til deres menstruation.

Man kan bedst forklare dette ved kønshormoner – at kombinationen af højt progesteron og lavt østrogen (kvindelige kønshormoner, red.) gør, at niveauet af dopamin i hjernen falder. Derfor kan du fx skrue op for ADHD-medicinen i ugen op til din menstruation.​

Andre psykiske​ sygd​omme

​Nogle får først diagnoserne bipolar lidelse eller borderline, fordi de har svært ved at regulere deres følelser. De kan fx opleve, at deres humør kan skifte markant mange gange i løbet af en dag, ligesom med borderline.

• Op til 80 % med ADHD udvikler andre psykiske lidelser.

• Cirka 30 % med ADHD har også autisme.

• Op mod 25 % har depression.
  

I dag bliver børn testet og undersøgt allerede i børnehavealderen, om de falder uden for samfundets rammer. Det gælder også voksne, hvor kravene stiger: Du skal helst være struktureret, og der skal være en rød tråd og et formål med alt, hvad du laver.

Heldigvis er der i samfundet kommet mere fokus på de positive sider af ADHD, og mange danskere står frem og fortæller om deres liv med ADHD.

Nogle taler om ADHD som en særlig superkraft eller om, at man er særlig kreativ, fordi man har ADHD. Det er langt fra sikkert og afhænger meget af, hvordan man indretter sit liv.

For eksempel kan det i nogle brancher være positivt at få mange idéer og være omstillingsparat, hvis du arbejder sammen med nogen, der kan afslutte det, du sætter i gang.

Det kan også være, at du indretter dit familieliv, så din partner tager sig af de rutineopgaver, du selv har svært ved. Men det kræver, at I taler om det og aftaler, hvordan I bedst fordeler rollerne.​​

Læs også: Gode råd til pårørende om ADHD