Gå til hovedindhold

Intensivt døgnafsnit i den specialiserede retspsykiatri

Der er i alt 8 intensive afsnit ​i den specialiserede retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.  Læs her mere om, hvordan 'Udsigten', som huser alle de intensive afsnit, er indrettet, hvem der er indlagt, døgnrytmen på afsnittet, og om hvordan et behandlingsforløb kan se ud. 

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​Hvordan er 'Udsigten' ind​rettet?

Der er i alt 8 intensive afsnit i den specialiserede retspsykiatri på Afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Intensivt afsnit blev tidligere kaldet lukket afdeling. De 8 afsnit er samlet i én og samme bygning, der har fået navnet "Udsigten", fordi du gennem mange af bygningens vinduer og glaspartier har udsigt til parken i midten af bygningen eller den omgivende natur ved Roskilde Fjord. Med denne arkitektur er det håbet, at naturen kan bringes ind som en del af det terapeutisk​e miljø.

Al indgang til Udsigten sker gennem Velkomsthuset. Der er to indgange til Velkomsthuset, én til besøgende og patienter og én til personalet. Derudover er der en særlig indgang til patienter, der kommer ledsaget af politiet. I Velkomsthuset går man igennem to scannere, som vi kender det i lufthavne. Det er også her besøg af pårørende foregår. I besøgsenheden i Velkomsthuset er der to besøgsrum og to besøgslejligheder.

Sengeafs​​​​nit

Sengeafsnittene har hver 15 eller 16 enestuer. På alle stuer er er der bad og toilet, seng, skab, skrivebord, tv på væggen m.m. Du må gerne gøre dit værelse personligt med billeder på væggene eller dit eget sengetøj. Du har nøglekort til værelset og må gerne besøge andre indlagte på deres stuer efter aftale med personalet.

På de otte afsnit er der et fællesmiljø med en sofagruppe i den ene ende og spiseområde i den anden. I spiseområdet er der individuelle køleskabe, der åbnes med dit nøglekort. Der er i et vist omfang mulighed for, at du kan handle over nettet eller bestille varer hos personalet.

Udover kontor til personalet er der i fællesmiljøet en disk, hvor der altid er personale tilgængeligt.

Derudover er der på afsnittet:

  • Sanserum med en briks og massagestol, hvor du via lys og lyd, ballsticks, m.m. kan arbejde med at berolige eller vække dine sanser
  • Krearum, hvor du kan trække dig lidt tilbage fra det store miljø
  • Samtalerum
  • Vaskerum, hvor du selv vasker dit tøj.

Fælleso​​mr​å​​der

Til deling mellem to afsnit findes et træningskøkken og et motionsrum. Derudover findes der i Udsigten en række fælles faciliteter, som du har mulighed for at benytte, hvis din tilstand tillader det. Det er fx en park i midten af bygningen, der bl.a. har en løbebane, udendørs fitnessredskaber, bordtennis og boldbane.

Derudover er der et fælles terapibassin, fitnessrum, E-sportslokale, multisal, værksted, musikrum og cafe.

Din bevægelse​​sfrihed​ og visita​tion

På et intensivt afsnit er alle døre låste. Det er de, for at forhindre dig i at forlade afsnittet og dermed afbryde behandlingen. Men dørene er også låst for at sikre og beskytte dem, der er indlagt. De låste døre er med til at skabe et miljø med en høj grad af tryghed og sikkerhed både for dig, dine medpatienter og personalet.

Men de låste døre betyder ikke, du altid skal opholde dig på afsnittet. Din bevægelsesfrihed afhænger af din tilstand, og hvilke aftaler, du har med dit afsnit. Alt efter din tilstand kan der være mulighed for, at du kan få udgang sammen med personale eller en pårørende. Tal med dit kontaktteam eller din læge om, hvilke muligheder, der er for dig på den korte eller længere bane.

Hvem​ er indlagt på et intensivt ​døgnafsnit?

De intensive afsnit er til patienter med alvorlig psykisk sygdom, der også har en dom til behandling eller anbringelse i psykiatrien. Det kaldes for psykiatrisk særforanstaltning. Det vil sige, at du efter aftale overflyttes fra andre enheder i psykiatrien eller fra et fængsel til Udsigten.

Du kan også blive indlagt på et intensivt afsnit:

  • for at blive mentalundersøgt forud for din domsafsigelse
  • mens du er varetægtsfængslet, har en alvorlig psykisk sygdom og venter på en dom. Det kaldes også for varetægtsfængsling i surrogat.

Læs mere om Afsnit C1, der er et særligt afsnit for varetægtssurrugatfængs​lede patienter​

Patienternes alder spænder vidt. Du skal være 18 år for at blive indlagt på Udsigten. Afdelingen er både for mænd og kvinder. Men der er flest mænd. Der er dog et afsnit med plads til 15 kvinder, hvor du kan blive indlagt, hvis der er faglige argumenter for at være i en beskyttende ramme kun med kvinder.

Langt de fleste har s​kizofreni

Ca. 90 % af patienter indlagt i den specialiserede retspsykiatri har skizofreni eller skizofrenilignende sygdomme. Men derudover har mange også andre diagnoser så som PTSD, personlighedsforstyrrelser, afhængighed af rusmidler eller fysiske sygdomme.

​Formålet med din i​ndlægge​​lse

Formålet med din indlæggelse er at forhindre ny kriminalitet og at tilbyde dig psykiatrisk pleje og behandling og derved understøtte din personlige recovery-proces.

Intentionen ​​er, at du ved hjælp af behandling med medicin og terapi kan få det væsentligt bedre. Det er forskelligt, hvornår og hvor meget mennesker med psykisk sygdom kommer sig. Men med den rette behandling kan alle udvikle sig og skabe eller genoptage en hverdag.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid i den specialiserede retspsykiatri er ca. fire år.

Hvem er ansat på et intensivt døgn​a​fsnit?

Forskellige faggrupper samarbejder om din pleje og behandling. Personalet går altid med tydeligt navneskilt og har tavshedspligt. Det er fx:

  • Sygeplejersker med forskellige videreuddannelser
  • Social og sundhedsassistenter med retspsykiatrisk efteruddannelse
  • Plejere
  • Ergoterapeuter
  • Tværgående rehabiliterende team, der varetager aktiviteterne på tværs af enhederne
  • Pædagoger
  • Psykiatere
  • Somatiske læger
  • Psykologer
  • Socialrådgivere
  • Fysioterapeuter

Nogle afsnit har også ansat en recovery-mentor, der er en medarbejder med brugerbaggrund.​

​Døgnr​y​tmen

Formiddagen på et intensivt afsnit indeholder ofte et morgenmøde, hvor personale og patienter mødes for at aftale, hvad dagen bringer.

Din behandling og de behandlingsaktiviteter, du deltager i resten af dagen, indrettes så vidt muligt efter din døgnrytme. På den måde er din dagligdag fleksibel alt efter, hvordan du har det. Men i løbet af dagen har du som regel samtaler med fx din kontaktperson, psykolog eller læge og deltager i forskellige behandlingsaktiviteter.

Om eftermiddagen og aftenen handler det om, at du selv tager ansvar for at fylde dit liv ud, med aktiviteter og relationer, der gode for dig i forhold til det liv, der skal leves, når du ikke længere skal være på afsnittet.

Du må gerne være på andres stuer – blot det er efter aftale med ​personalet og i henhold til det enkelte afsnits husorden.

Sengetider er fleksible, bare du ikke kommer ind i skæv døgnrytme, hvor du enten ikke får sovet nok eller har svært ved at komme op om morgenen.

Behandling​en

Når du bliver indlagt, får du:

  • en behandlingsansvarlig overlæge
  • et kontaktteam, der følger din behandling tæt. Når du har været indlagt ca. en måned, har du mulighed for at vælge en eller flere kontaktpersoner, som indgår i dit team. Din læge og kontaktteamet vil følge din behandling og pleje tæt og være med til at sikre, at der er sammenhæng mellem de forskellige dele af behandlingen, mens du er indlagt. 

I løbet af den første uge udarbejder personalet i samarbejde med dig en behandlingsplan. I planen skrives også dine egne mål for behandlingen ind, så personalet kan være med til at sikre, at din behandling bidrager til at nå dem. Hvis der sker ændringer i behandlingsplanen undervejs, vil ændringerne blive drøftet med dig.

Målet er, at du ved hjælp af behandling og pleje kan få det bedre. Det er forskelligt, hvornår og hvor meget mennesker med psykisk sygdom kommer sig. Men med den rette behandling kan alle udvikle sig og skabe eller genoptage en hverdag.

Herefter vil der være møde om din behandlingsplan hver 3. måned, hvor I taler om, hvad der er vigtigt for dig med hensyn til dine symptomer, trivsel og hverdag.

Du kan få en kopi af den seneste udgave af din behandlingsplan, så du kan følge med løbende.

Al behandling sigter mod at:

  • forebygge ny kriminalitet
  • behandle din psykiske sygdom
  • genskabe eller opbygge din fysiske og psykiske tilstand
  • opbygge eller genopbygge din tillid og relationer til andre
  • hjælpe dig til at tage vare på dagligdags funktioner.

​​Behandling og pleje af psykisk sygdom består som regel af en kombination af flere behandlingsformer. De mest almindelige er:

  • Medicinsk behandling af både dine psykiske og fysiske symptomer
  • Undervisning i din sygdom og dine symptomer, så du fx kan udvikle nye og mere hensigtsmæssige måder at reagere på. Det kaldes også for psykoedukation
  • Samtaleterapi, fx kognitiv adfærdsterapi, enten individuelt eller i gruppe
  • Miljøterapi , hvor du lærer at vedligeholde eller genoptræne din evne til at indgå i samspil med andre mennesker.

Nogle gange kan du have det for dårligt til at deltage i behandlingsaktiviteter eller samtaler. Fx hvis der er flere indtryk, end du kan rumme. ​

​Som indlagt på et intensivt afsnit har du forskellige aftaler omkring visitation, alt efter hvordan du har det eller af sikkerhedsmæssige grunde. Visitation kan omfatte at undersøge dit tøj, krop eller sengestue for farlige genstande, rusmidler med mere.

​Mange indlagte har forskellige kropslige forstyrrelser, der gør det ubehageligt at blive kropsvisiteret. Det forsøger personalet at tage højde for. 

Læs om visitation i husordenen

Nogle gange kræver en tilstand akut behandling, hvor tvang kan komme på tale. Fx hvis din adfærd bliver meget voldelig, hvis du er stærkt psykotisk eller ikke vil samarbejde omkring behandling. Der er forskellige former for tvangsforanstaltninger.

Læs om forskellige former for tvang​

Der vil altid forud for brug af tvang være gjort, hvad der er muligt for at forebygge tvang. Dette tager blandt udgangspunkt i den samtale, som du har ved din indlæggelse (og som kan udbygges hen af vejen), hvor du har beskrevet dine ønsker eller behov, hvis der skulle opstå en situation, hvor tvang kan være nødvendigt. 

​Det kan være, at du føler behov for at være i fred i et stykke tid, at du foretrækker at være på akutstuen eller i sanserummet for at skrue ned for al ydre stimuli, eller at du gerne vil have akut beroligende medicin. Disse ønsker kaldes i øvrigt også for en forhåndstilkendegivelse. 

Ret til eftersamtale

Det er også sådan, at du ifølge Psykiatriloven har ret til en eftersamtale, når du har været udsat for tvang. At blive udsat for tvang er så indgribende og voldsom en oplevelse, at der bagefter ofte er brug for at bearbejde den. Brug samtalen til - sammen med en eller flere fra personalet, der også var med - til at kigge tilbage for at finde ud af hvad der skete for at kunne undgå det en anden gang.

Måske husker du slet ikke, hvad der skete, hvilket også er en vigtig grund til at genbesøge hændelsen. Eftersamtalen skulle gerne få indgrebet til at give en form for mening, så det er muligt at få aftalt noget andet med dig selv og personalet, hvis situationen skulle opstå igen.

Et vigtigt fundament for personalets arbejde er risikovurderinger og tests, der er med til at afgøre, hvordan din behandling skal tilrettelægges, og hvilke frihedsgrader du kan få. Nogle vurderinger laves dagligt af personalet. Andre laves kun af psykologer.  Det betyder:

  • Du kan blive undersøgt for, om du har indtaget rusmidler eller alkohol ved hjælp af en urinprøve. Det kan være på faste tidspunkter, ved generel kontrol eller mistanke om et forbrug af rusmidler.
  • Personalet vil løbende vurdere dig ud fra et fast skema kaldet BVC (Brøset violence checklist). De vil blandt andet se efter tegn på forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, vrede, trusler eller udadreagerende opførsel. Formålet er at give personalet mulighed for at forudse eventuel voldelig adfærd inden for det kommende døgn og dermed kunne iværksætte tiltag for at forhindre det. ​


Din personlige recovery er en proces, hvor målet er, at du kan leve et meningsfuldt og tilfredsstillende liv – trods eventuelle begrænsninger på grund af din psykiske sygdom.

Når du har en psykiatrisk særforanstaltning, kan der i perioder være langvarige begrænsninger i din frihed og mulighed for selvbestemmelse. Det kan betyde, at din recovery-proces ikke altid sker så hurtigt, som du måske kunne ønske dig. Derfor er det vigtigt at vide, at forandring og bedring er mulig, selvom det kan tage lang tid.

Den personlige recovery-proces kan fx bestå af:

  • at udvikle nye mestringsstrategier
  • at forme ny livsfortællinger der rækker ud over kriminalitet og psykisk sygdom
  • at tage ansvar for dit eget liv og færden.

At komme overens med din kriminalitet

Det kan også fylde meget at komme overens med at have begået kriminalitet. 

For mange kræver det et vedholdende arbejde at forstå og skabe meningsfulde fortællinger om, hvordan det kunne komme dertil, at du begik handlinger, du ellers aldrig havde forestillet dig at du kunne begå. Og ikke mindst hvordan du kan leve med det i fremtiden. 

Dette arbejde kaldes også for 'offender recovery'.

Derudover findes der:

  • Social recovery: positiv interaktion med andre fx i beskæftigelse, fritid og samvær med andre.
  • Secure recovery: recovery i et miljø, hvor der er særligt fokus på sikkerhed og tryghed, som fx i et retspsykiatrisk sengeafsnit
  • Klinisk recovery: hvis du kommer dig så meget, at du oplever at dine symptomer og behov for behandling er væk.

Recovery-mentorer

Måske møder du en recovery-mentor på dit afsnit. En recovery-mentor er en medarbejder med brugerbaggrund. Det vil sige, at vedkommende har været eller fortsat er tilknyttet psykiatrien, og bruger sine erfaringer med sygdom og recovery i mødet med dig og i samarbejdet med kollegaer. Hensigten er, at denne bruger-til-bruger støtte kan understøtte dit behandlingsforløb.

Recovery-mentorerne er ansat og indgår i det daglige arbejde i afsnit og enheder - typisk ca. 20-30 timer om ugen – men indgår ikke i normeringen eller situation med brug af tvang. Recovery-mentorer i Region Hovedstadens Psykiatri har heller ikke adgang til selv at dokumentere i journalsystemet Sundhedsplatformen, da dette kræver autorisation som sundhedsprofessionel.

Mentorerne i Region Hovedstadens Psykiatri har gennemført en mentoruddannelse og har løbende mentorsupervision.

Der er dog aktuelt kun ansat én recovery-mentor i retspsykiatrien på Sct. Hans i et lukket sengeafsnit, hvor fokus er på samvær og samtaler med patienter.

​​Et retspsykiatrisk forløb er for de fleste patienter kendetegnet ved at strække sig over lang tid og ved at bestå af mange forskellige faser med en række opture, nedture og vigtige vendepunkter. 

​Op- og ne​​​dt​​ure

Ofte er der store forventninger til, at overgangen til en ny fase vil indebære en afklaring, eller at udfordringerne ville blive mindre eller mere overskuelige.

Fx ser de fleste frem til en domsafsigelse som et afgørende brud med den indgribende usikkerhed og uvished, der ofte præger tiden før dom. Men en dom uden længstetid kan indebære en stor ny portion uvished. Erfaringen for de fleste er, at hver overgang og hver ny fase afstedkommer nye udfordringer og nye uklarheder.

Det er også karakteristisk, at der er mange forskellige tidsopfattelser på spil. For nogle er udsigten til en mangeårig anbringelse en uoverskuelig tidshorisont. For andre kan det være 14 dages ankefrist, der ikke er til at se en ende på.

Magtesløshed og usik​​kerhed

Magtesløshed kan også være en følgesvend. ​Du kan blive grebet af magtesløshed, når du konstant er underlagt andres observationer og beslutninger, uden mulighed for selv at gøre indsigelser. Det gælder fx i forhold til en mentalundersøgelse og måden, dens konklusioner og sammenfatninger bruges på i retten, eller i forhold til hvornår en behandlingsdom ophæves.

Der kan også være usikkerhed forbundet med skift fra døgnindlæggelse til ambulant behandling eller til nye instanser, som kan være krævende at forholde sig til og som kan skabe usikkerhed.

Vendepu​nk​ter

Betegnelsen 'vendepunkter' kan bruges i forbindelse med den personlige bedringsproces – også kaldet recovery-proces. Vendepunkter er et udtryk for afgørende og betydningsfulde hændelser i dit forløb.

Positive vendepunkter kan være et afgørende skridt på vejen mod at leve et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Det kan være også være et vendepunkt at tage mere ansvar for dit eget liv og have mindre fokus på din sygdom eller komme ud af din afhængighed.

Vendepunkter kan også være negative. For eksempel hvis du oplever nye restriktioner og begrænsninger i din selvbestemmelse, din psykiske sygdom forværrres, eller du begår ny kriminalitet.​​

Erfaringer med brug af legale eller illegale rusmidler har fyldt eller fylder stadig meget for mange retspsykiatriske patienter.

Rusmidler er ikke tilladt på afsnittene, ligesom det også er en del af behandlingen, at du ikke tager stoffer, ryger hash eller drikker alkohol, når du færdes på terrænet eller er på udgang. Har personalet mistanke om at du ikke overholde dette, kan du blive bedt om at aflevere en urinprøve, som undersøges for rusmidler. 

For de fleste patienter med afhængighed og eller at skadeligt forbrug af rusmidler ændrer problemet sig under indlæggelsen. Enten kommer du ud af det med din egen indsats, vilje og motivation. Men ofte vil det være nødvendigt med hjælp fra professionelle og vigtig støtte fra dit netværk.

Har du en afhængighed eller et skadeligt forbrug af rusmidler, skal du tale med personalet om det. Fra 2024 er der nye tilbud i psykiatrien, hvor psykisk sygdom og afhængighed/skadeligt forbrug af rusmidler behandles integreret med din psykiske sygdom. Dette kaldes også for at have en dobbeltdiagnose.

Læs mere her om dobbeltdiagnosen og de nye behandlingstilbud​

​​​Du har ret til en ​bistand​​sværge

Alle personer, der er idømt en psykiatrisk særforanstaltning med mulighed for at blive indlagt på et psykiatrisk afsnit, skal have beskikket en bistandsværge. Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samarbejde med dig. ​En bistandsværge skal blandt andet:

  • holde sig underrettet om din tilstand og drage omsorg for, at indlæggelser og den idømte foranstaltning ikke udstrækkes længere end nødvendigt.​
  • rådgive og vejlede dig om muligheden for at søge om at ændre eller ophæve den idømte foranstaltning, samt om, hvordan du klager fx i forhold til brug af tvang i henhold til Psykiatriloven.

Bistandsværgen har blandt andet ret til at få:

  • information om hvornår der afholdes retsmøder, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af ny bistandsværge
  • udskrifter af domme og kendelser, når du anmoder om det, medmindre der er efterforskningsmæssige hensyn, der forhindrer det
  • oplysninger om dine personlige forhold og mentale tilstand, hvis du giver samtykke til det
  • oplysninger i din journal, herunder behandlingsplanen, hvis du giver samtykke.

Det er retten, der beskikker en bistandsværge - oftest ud fra politiets liste over beskikkede bistandsværger.​​ Men bistandsværgen kan også være en af dine pårørende. 

​​Ophævelse ​eller ændring af d​in dom

Der vil årligt, mens du er indlagt, blive udarbejdet en statusbeskrivelse af din behandling og tilstand til Statsadvokaturet.

En retspsykiatrisk foranstaltning kan begæres ophævet før dommen udløber. En begæring om ophævelse kan fx fremsættes af dig eller din bistandsværge. Hvis du har en dom uden længstetid, kan du eller din bistandsværge hvert halve år bede anklagemyndigheden om en ny vurdering af grundlaget for at opretholde dommen. I praksis tager det tid at forberede og sagsbehandle disse sager.

Udslusning og udskrivelse

Hvis din dom ændres fra anbringelsesdom til behandlingsdom til et videre forløb i psykiatrien, egen bolig eller bosted, eller din behandlingsdom er afsluttet, starter din udslusnings- og udskrivelsesproces. De fleste har fortsat brug for støtte efter udskrivelsen. Derfor vil du i samarbejde med personalet planlægge den videre behandling i tiden efter udskrivelse.

Der vil fx blive afholdt udslusningsmøder (kan også kaldes for netværksmøder), hvor du kan få hjælp til at planlægge en god overgang fra afsnittet og til din nye eller tidligere bolig.

Læs mere om netværksmøder

Nogle deltager også i forløb med psyko-edukation (viden om dig selv og din sygdom), som kan handle om at forberede dig på at vende tilbage til dit gamle liv og hverdag.

Afsnittets socialrådgiver og din støttekontaktperson fra kommunen er også med i denne fase og hjælper med at få styr på praktiske og økonomiske udfordringer.

Du vil til sidst have en udskrivningssamtale med din kontaktlæge, hvor du vil du modtage et kort med oplysninger om, hvordan du bliver hjulpet efter udskrivelsen. På kortet står også, hvor du kan søge akut hjælp, hvis du pludselig får det dårligt.

Læs mere om udskrivelse og hverdagen med psykisk sårbarhed​

Hvis du fortsat har en særforanstaltning, når du bliver udskrevet fra afsnittet, overgår behandlingsansvaret til din nye enhed. Det kan fx være til Retspsykiatrisk Ambulatorium eller Retspsykiatrisk Opsøgende Team (ROPS).

Læs mere om Retspsykiatrisk Ambulatorium eller Retspsykiatrisk Opsøgende Team (ROPS) ​​

Dine pårør​end​e

Hvis du har pårørende, du gerne vil inddrage i din behandling, er det vigtigt, at de bliver en del af dit forløb. Det kan fx være din familie, en nær ven eller en anden person, du har tillid til. Efter aftale med dig vil personalet derfor i løbet af det første døgn informere dine pårørende om, at du er indlagt, og inden for den første uge lave en aftale om at mødes med dem og dig.

Hvis du har børn, der skal besøge dig, aftaler du med personalet, hvornår og hvordan besøget kan finde sted. Vi vil også gerne invitere dig og dine børn til en familiesamtale.​

Besøg af ​pår​ø​rende

Besøgene vil aldrig foregå på selve afsnittet men i et besøgslokale eller en besøgslejlighed i 'Velkomsthuset'.

Dine pårørende skal besøgsgodkendes før et besøg af både sikkerhedsmæssige og praktiske årsager. Det aftales også på forhånd hvordan, og hvornår besøget skal foregå.

Det gælder for dine pårørende, at de:

  • ikke må være påvirkede af alkohol eller stoffer
  • skal medbringe billedlegitimation
  • skal gå igennem to scannere i Velkomsthuset
  • gerne må medbringe fx mad- og drikkevarer. Disse vil blive scannet og undersøgt inden de kommer ind i besøgsområdet.

​​Særl​​ig hjælp​​ til pår​​ørende

Mange oplever opgaven som pårørende til en psykisk syg som både svær og krævende. I Psykiatriguiden findes et særligt menupunkt for pårørende med hjælp og vejledning til at være pårørende, inspiration til at også at huske at passe på sig selv, og hvilke tilbud og muligheder, der er at benytte sig af som pårørende

Læs mere om at være pårørende til en retspsykiatrisk patient 

Din jou​​rnal 

I din patientjournal beskriver personalet løbende din sygdom, behandling og virkningen af behandlingen. Du har mulighed for at få en kopi af journalen udleveret efter aftale med lægen. Det kaldes også at få aktindsigt.

Du kan også se udvalgte journalnotater, prøvesvar med mere på 'Min Sundhedsplatform', som er regionens platform for udveksling af information til patienter. Du kan både tilgå 'Min Sundhedsplatform' som hjemmeside eller via APP. Det kræver at du logger ind med MitID. Journalnotater er tilgængelige, så snart de er journalført og godkendt. Som hovedregel er prøvesvar tilgængelige 0-3 dage efter prøvetagningstidspunktet, men analysevarigheden kan variere.

Læs mere om 'Min Sundhedsplatform'​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Redaktionen af Psykiatriguiden
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden