Når du bliver indlagt, får du tildelt en plejeforløbsansvarlig sygeplejerske (kontaktsygeplejerske) og et kontaktteam, der er tværfagligt sammensat. Kontaktlægen og kontaktpersonerne vil følge din behandling og pleje tæt og sikre sammenhæng mellem de forskellige dele af behandlingen, mens du er indlagt.

I løbet af den første uge udarbejder lægen en plan for din udredning og behandling. For at sikre enighed om forløbet, udarbejder personalet sammen med dig en behandlingsplan. I planen skrives også dine egne mål for behandlingen ind, så personalet kan sikre, at din behandling bidrager til at nå dem. Hvis der sker ændringer i behandlingsplanen undervejs, vil ændringerne blive drøftet med dig.

Målet er, at du ved hjælp af behandling og pleje kan få det bedre. Det er forskelligt, hvornår og hvor meget mennesker med psykisk sygdom kommer sig. Men med den rette behandling kan alle udvikle sig og skabe eller genoptage en hverdag.

Herefter vil der være møde om din behandlingsplan hver 3. måned, hvor I taler om, hvad der er vigtigt for dig med hensyn til dine symptomer, trivsel og hverdag.

Du kan få en kopi af den seneste udgave af din behandlingsplan, så du kan følge med løbende.​

Ved en samtale beskriver du dine ønsker eller behov, hvis der skulle opstå en situation, hvor tvang kan være nødvendigt. 

Det kan fx være, at du føler behov for at være i fred i et stykke tid, at du foretrækker at være på akutstuen eller i sanserummet for at skrue ned for al ydre stimuli, eller at du gerne vil have akut beroligende medicin. Disse ønsker kaldes i øvrigt også for en forhåndstilkendegivelse. ​

Al behandling sigter mod at:

• forebygge ny kriminalitet
• behandle din psykiske sygdom
• genskabe eller opbygge din fysiske og psykiske tilstand
• opbygge eller genopbygge din tillid og relationer til andre
• hjælpe dig til at tage vare på dagligdags funktioner.​

Behandling og pleje af psykisk sygdom består som regel af en kombination af flere behandlingsformer. De mest almindelige er:

• Medicinsk behandling af både dine psykiske og fysiske symptomer
• Undervisning i din sygdom og dine symptomer, så du fx kan forstå dine sygdom bedre og derfor udvikle nye og mere hensigtsmæssige måder at reagere på. Det kaldes også for psykoedukation
• Samtaleterapi, fx kognitiv adfærdsterapi, enten individuelt eller i gruppe
• Miljøterapi, hvor du lærer at vedligeholde eller genoptræne din evne til at indgå i samspil med andre mennesker.

Nogle gange kan du have det for dårligt til at deltage i behandlingsaktiviteter eller samtaler. Fx hvis der er flere indtryk, end du kan rumme.​

Hverken du eller dine pårørende bliver visiteret, når du kommer ind på afsnittet. Hvis personalet har begrundet mistanke om, at du har brudt reglerne for afsnittet, kan det blive nødvendigt, at du selv, dine ejendele og dit værelse bliver undersøgt eller "visiteret", som det også kaldes. 

Du har ret til at være til stede, når dit værelse bliver visiteret. Visitation på et åbent afsnit er som udgangspunkt altid ordineret af en læge.

Et vigtigt fundament for personalets arbejde er risikovurderinger og tests, der er med til at afgøre, hvordan din behandling skal tilrettelægges, og hvilke frihedsgrader du kan få. Nogle vurderinger laves dagligt af personalet. Andre laves kun af psykologer. Det betyder:

• Du kan blive undersøgt for, om du har indtaget rusmidler eller alkohol ved hjælp af en urinprøve. Det kan være på faste tidspunkter, ved generel kontrol eller mistanke om et forbrug af rusmidler.
• Personalet vil løbende vurdere dig ud fra et fast skema kaldet BVC (Brøset violence checklist). De vil blandt andet se efter tegn på forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, vrede, trusler eller udadreagerende opførsel. Formålet er at give personalet mulighed for at forudse eventuel voldelig adfærd inden for det kommende døgn og dermed kunne iværksætte tiltag for at forhindre det. ​

Din personlige recovery er en proces, hvor målet er at du kan leve et meningsfuldt og tilfredsstillende liv – trods eventuelle begrænsninger på grund af din psykiske sygdom.

Når du har en psykiatrisk særforanstaltning, kan der i perioder være langvarige begrænsninger i din frihed og mulighed for selvbestemmelse. Det kan betyde, at din recovery-proces ikke altid sker så hurtigt, som du måske kunne ønske dig. Derfor er det vigtigt at vide, at forandring og bedring er mulig, selvom det kan tage lang tid.

Den personlige recovery-proces kan fx bestå af:

• at udvikle nye mestringsstrategier
• at forme nye livsfortællinger der rækker ud over kriminalitet og psykisk sygdom
• at tage ansvar for dit eget liv og færden.

Det kan også fylde meget at komme overens med at have begået kriminalitet. Det kræver et vedholdende arbejde med at forstå og skabe meningsfulde fortællinger om, hvordan det kunne komme dertil, at du begik handlinger, du ellers aldrig havde forestillet dig, at du kunne begå, og ikke mindst hvordan du kan leve med det i fremtiden. Dette arbejde kaldes også for offender recovery.

Derudover findes der:

• Social recovery: positiv interaktion med andre fx i beskæftigelse, fritid og samvær med andre.
• Secure recovery: recovery i et miljø, hvor der er særligt fokus på sikkerhed og tryghed, som fx i et retspsykiatrisk sengeafsnit
• Klinisk recovery: hvis du kommer dig så meget, at du oplever at dine symptomer og behov for behandling er væk.

Recovery-ment​​​orer

Måske møder du en recovery-mentor på dit afsnit. En recovery-mentor er en medarbejder med brugerbaggrund. Det vil sige, at vedkommende har været eller fortsat er tilknyttet psykiatrien, og bruger sine erfaringer med sygdom og recovery i mødet med dig og i samarbejdet med kollegaer. Hensigten er, at denne bruger-til-bruger støtte kan understøtte dit behandlingsforløb.

Recovery-mentorerne er ansat og indgår i det daglige arbejde i afsnit og enheder - typisk ca. 20-30 timer om ugen – men indgår ikke i normeringen eller situationer med brug af tvang. Recovery-mentorer i Region Hovedstadens Psykiatri har heller ikke adgang til selv at dokumentere i journalsystemet Sundhedsplatformen, da dette kræver autorisation som sundhedsprofessionel.

Mentorerne i Region Hovedstadens Psykiatri har gennemført en mentoruddannelse og har løbende mentorsupervision.

Der er dog aktuelt kun ansat én recovery-mentor i retspsykiatrien på Sct. Hans i et lukket sengeafsnit, hvor fokus er på samvær og samtaler med patienter.

​Et retspsykiatrisk forløb er for de fleste patienter kendetegnet ved at strække sig over lang tid og ved at bestå af mange forskellige faser med en række opture, nedture og vigtige vendepunkter. 

​Op- og ne​​​dtu​​re

Ofte er der store forventninger til, at overgangen til en ny fase vil indebære en afklaring, eller at udfordringerne ville blive mindre eller mere overskuelige.

Fx ser de fleste frem til en domsafsigelse som et afgørende brud med den indgribende usikkerhed og uvished, der ofte præger tiden før dom. Men en dom uden længste tid kan indebære en stor ny portion uvished. Erfaringen for de fleste er derfor, at hver overgang og hver ny fase afstedkommer nye udfordringer og nye uklarheder.

Det er også karakteristisk, at der er mange forskellige tidsopfattelser på spil. For nogle er udsigten til en mangeårig anbringelse en uoverskuelig tidshorisont. For andre kan det være 14 dages ankefrist, der ikke er til at se en ende på.

Magtesløshed og​ usik​​kerhed

Magtesløshed kan også være en følgesvend. ​Du kan blive grebet af magtesløshed, når du konstant er underlagt andres observationer og beslutninger, uden mulighed for selv at gøre indsigelser. Det gælder fx i forhold til en mentalundersøgelse og måden, dens konklusioner og sammenfatninger bruges på i retten, eller i forhold til hvornår en behandlingsdom ophæves.

Der kan også være usikkerhed forbundet med skift fra døgnindlæggelse til ambulant behandling eller til nye instanser, som kan være krævende at forholde dig til og som kan skabe usikkerhed.

Vendepu​​nk​ter

Betegnelsen 'vendepunkter' kan også bruges i forbindelse med den personlige bedringsproces – også kaldet recovery-proces. Vendepunkter er et udtryk for afgørende og betydningsfulde hændelser i dit forløb.

Positive vendepunkter kan være et afgørende skridt på vejen mod at leve at leve et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Det kan være også være et vendepunkt at tage mere ansvar for dit eget liv og have mindre fokus på din sygdom eller at blive helt clean.

Vendepunkter kan også være negative. For eksempel hvis du oplever nye restriktioner og begrænsninger i din selvbestemmelse, din psykiske sygdom forværrres, eller du begår ny kriminalitet.

Erfaringer med brug af legale eller illegale rusmidler har fyldt eller fylder stadig meget for mange retspsykiatriske patienter.

Rusmidler er ikke tilladt på afsnittene, ligesom det også er en del af behandlingen, at du ikke tager stoffer, ryger hash eller drikker alkohol, når du færdes på terrænet eller er på udgang. Har personalet mistanke om at du ikke overholde dette, kan du blive bedt om at aflevere en urinprøve, som undersøges for rusmidler. 

For de fleste patienter med afhængighed og/eller at skadeligt forbrug af rusmidler ændrer problemet sig under indlæggelsen. Enten kommer du ud af det med din egen indsats, vilje og motivation. Men ofte vil det være nødvendigt med behandling og vigtig støtte fra netværk og professionelle.

Har du en afhængighed eller et skadeligt forbrug af rusmidler, skal du tale med personalet om det. Fra 2024 er der nye tilbud i psykiatrien​, hvor psykisk sygdom og afhængighed/skadeligt forbrug af rusmidler behandles integreret med din psykiske sygdom. Dette kaldes også for at have en dobbeltdiagnose.

Læs mere om dobbeltdiagnosen og de nye b​ehandlingstilbud ​