Hvem arbejder i et retspsykiatrisk ambulatorium?
I ambulatoriet vil du møde forskellige faggrupper, fx behandlingsansvarlig overlæge og ambulatoriesygeplejerske samt ved behov socialrådgiver og psykolog.
Hvordan bliver du henvist?
Al henvisning til ambulant behandling i den specialiserede retspsykiatri skal ske via Center for Visitation og Diagnostik (CVD)
Læs mere om CVD
Om at være pårørende
Hvis du har pårørende, du gerne vil inddrage i din behandling, er det vigtigt, at de bliver en del af dit forløb. Det kan fx. være din familie, en nær ven eller en anden person, du har tillid til.
Mange oplever opgaven som pårørende til en psykisk syg som både svær og krævende. I Psykiatriguiden findes et særligt menupunkt for pårørende med hjælp og vejledning til at være pårørende, inspiration til at også at huske at passe på sig selv, og hvilke tilbud og muligheder, der er at benytte sig af som pårørende
Læs mere om at være pårørende til en retspsykiatrisk patient
Din journal
I din patientjournal beskriver personalet løbende din sygdom, behandling og virkningen af behandlingen. Du har mulighed for at få en kopi af journalen udleveret efter aftale med lægen. Det kaldes også at få aktindsigt.
Du kan også se udvalgte journalnotater og prøvesvar på 'Min Sundhedsplatform', som er regionens platform for udveksling af information til patienter. Du kan både tilgå 'Min Sundhedsplatform' som hjemmeside eller via APP. Det kræver at du logger ind med MitID. Journalnotater er tilgængelige, så snart de er journalført og godkendt. Som hovedregel er prøvesvar tilgængelige 0-3 dage efter prøvetagningstidspunktet.
Læs mere om 'Min Sundhedsplatform'