​​Hvad er ​​​selvskade?

I psykiatrien defineres selvskade, som en handling, hvor du bevidst påfører dig en fysisk skade på din krop eller får andre til at gøre det. Selvskade handler om at opnå en fysisk smerte, der kan 'overdøve' en stor psykisk smerte, du bærer rundt på. Fx svære psykiske symptomer og følelser, en belastet barndom eller voldsomme oplevelser eller flashbacks.

Vi kender mest selvskade som 'cutting', hvor man skærer i sig selv fx med en kniv eller et barberblad. Men selvskade kan også være at kradse sin hud til blods, brænde sig, slå sig selv eller tage kvælertag på sig selv. 

Hvorfor s​​elvs​kader man?

Selvskade kan blive en strategi, fordi du har erfaret, at det at gøre fysisk skade dig selv kan have en dulmende virkning på psykiske symptomer og svære følelser, du ellers ikke selv er i stand til at rumme eller regulere.

Selvskade er altså en strategi, nogle udvikler for at bruge den fysiske smerte til at flytte fokus væk fra sine følelser, fordi man ikke råder over andre og mere hensigtsmæssige strategier at bruge, når følelserne tager magten fra én. Selvskade kan også være en måde, man kan straffe sig selv på.

Smerter udløser b​​​​e​​roligen​​​de stoffer i hjernen

Det hører også med til forklaringen, på hvorfor man selvskader, at smerte kan udløse nogle stoffer i hjernen, også kaldet endorfiner. De kan for en kort stund virke beroligende på dine følelser. Dette kan også forklare, hvorfor selvskade kan blive mere og mere alvorlig over tid, fordi der skal mere og mere til for, at du får den lindring, du søger.

Stor forskel på h​yppigh​​ed

Det er forskelligt fra person, hvor ofte man selvskader. Nogle kan have månedlange intervaller imellem, andre selvskader hver eneste dag. Selvskadens karakter spænder også vidt: Fra en lille og overfladisk skade og til en skade, der kan være livstruende og kræve behandling.

Intensionen med selvskade er dog aldrig at dø, og er derfor ikke det samme som et selvmordsforsøg. 

Mørk​​etal af vo​ksne, der selvskader

At selvskade starter ofte i teenageårene. Derfor er selvskade sjældent noget, som opstår i voksenlivet. Hvis selvskaden starter i voksenlivet, kan det fx være fordi, man oplever en voldsom krise eller en alvorlig psykisk sygdom så som skizofreni.

Da selvskade er et symptom på, at du har det rigtigt dårligt, er det ofte forbundet med at have en psykisk sygdom. Derfor er selvskade mere udbredt blandt patienter i voksenpsykiatrien, end man umiddelbart tror.

Da mange har selvskade med ind i voksenlivet, er metoderne til selvskade ofte mere alvorlige hos voksne end hos børn og unge. 

Ikke koblet til en bes​​temt diagn​​ose

Selvskade er ikke forbundet med en særlig psykisk sygdom eller diagnose. Alle diagnoser kan være i spil, når vi taler om selvskade, og du kan også sagtens selvskade uden at have en diagnose.

Selvskade er derimod  ofte forbundet med at have haft en vanskelig barndom og opvækst, hvor du  ikke har fået den omsorg, du har haft brug for eller hjælp til at håndtere svære følelser på en god måde.

Ligegyldigt hvad årsagen er til at selvskade, er det oftest forbundet med mange skamfulde følelser over at skade sig selv og de ar, selvskade efterlader og som hele tiden minder én om alt det, de er forbundet med.

Søg hjælp og behan​d​​ling

Selvskade et altså et symptom, der skal tages alvorligt, og som du ikke må tøve med at få hjælp til at få behandlet og bearbejdet. For jo længere du selvskader, desto sværere kan det være at komme fri af det igen.

For nogle ganske få kan selvskade også være en metode til at undgå et selvmordsforsøg, hvilket beskriver hvor dårligt mange, der selvskader har det. Forskning viser, at mennesker, der begår selvmord eller forsøger at begå selvmord, ofte har en selvskadende adfærd bag sig. Som alvorligt selvskadende er du derfor i risiko for at være selvmordtruet senere i livet og skal derfor ikke tøve med at få hjælp og behandling. 

Behandling af selvskad​​e​​ virker

Undertiden går trangen til selvskade over af sig fx i forbindelse med, at den krise eller psykiske sygdom, der har udløst det, aftager. Men når selvskade bliver en måde at deale med psykiske symptomer eller tunge problemer, kræver det målrettet behandling.

Behandling af selvskade kan have særdeles positiv effekt, hvor det bliver muligt for dig at undgå eller nedbringe selvskaden betydeligt fremover.

Behandlingen af selvskade er først og fremmest terapeutisk, Medicin virker ikke på selvskade i sig selv, men kan være med til at afhjælpe dit behov for at selvskade, fordi dine psykiske symptomer forsvinder eller lindres med medicinsk behandling.

Behandlingen kan derfor både tage udgangspunkt i at bearbejde traumer og omsorgssvigt og udvikle både krisestrategier og nye og langtidsholdbare måder til at forebygge, at du selvskader. Her er der udviklet en særlig terapiform, dialektisk adfærdsterapi, som også kaldes DAT. Læs mere om DAT​ længere nede på siden.

Arbejdet med at holde op med at selvskade sker over tid. Nogle gange tager det nogle få måneder, andre gange længere tid, for du kommer helt fri af din trang til at selvskade.