Gå til hovedindhold

​​

Tak for i år og samlet oversigt over KFRs publikationer i 2023

Vent...

Hermed en samlet oversigt over aktiviteter og arbejder, som enten er udgået fra KFR eller som vi på anden vis har været involveret i, i løbet af 2023.

Recovery og retspsykiatriske patienter – lærebogskapitel 
Januar 2023 udkom en ny bog om recovery med titlen "Recovery - at komme sig over psykisk lidelse" redigeret af Stine Bjerrum Møller og Stephen Austin. Bogen indeholder bl.a. et kapitel af Jette Møllerhøj, leder af KFR og Lene Berring, chefsygeplejerske og forskningsleder i Region Sjælland, om recovery og retspsykiatriske patienter. Kapitlet indeholder bl.a. diskussioner af centrale begreber som offender recovery og secure recovery

  • Møllerhøj, J. & Berring, L. L (2023). Recovery og retspsykiatriske patienter. I: Bjerrum Møller, A. & Austin, S. F. (red). Recovery. At komme sig over en psykisk lidelse. København: Hans Reitzels Forlag.

Ny version og engelsk oversættelse af informationsfolder om retspsykiatriske behandlingsforløb
I september udgav vi en opdateret version af vores informationsfolder om psykiatriske særforanstaltninger og retspsykiatriske behandlingsforløb. Folderen blev udgivet første gang i 2021 i forbindelse med et kursus til pårørende til retspsykiatriske patienter. Vi har desuden fået udarbejdet en engelsk version.

​Kursus for pårørende til retspsykiatriske patienter og nyt kursus i 2024
I foråret 2023 afholdt vi kursus for pårørende til retspsykiatriske patienter for tredje gang. Kurset sigter på at give deltagerne bedre muligheder for at bidrage til recoveryprocesserne for de patienter, de er pårørende til, og bygger på undersøgelser fra KFR om, hvad andre pårørende har manglet viden om.

Der var fuldt hus med et hold på 16 pårørende, der brugte seks tirsdage på at få mere viden om retspsykiatri og retspsykiatriske behandlingsforløb. Vi afholder pårørendekursus igen i foråret 2024 – se program og information om tilmelding.

I forlængelse af kurset, gennemførte vi en kort evaluering, hvor der overordnet var rigtig god feedback på kurset. Her en af deltagernes ord om, hvad der var værdifuldt: "Mødet med de andre pårørende og deres kontekst og følelsesmæssige væren i dette felt. Overblik over det, jeg synes er komplekst. Og den ro jeg fik af at vide, at de fagprofessionelle arbejder benhårdt og evidensbaseret for vores syge."

Recoverymentorer i en retspsykiatrisk kontekst – erfaringer, forestillinger og forventninger
KFR har undersøgt allerede eksisterende erfaringer med Recoverymentorer i Afdeling R, samt forventninger og forestillinger til evt. kommende ansættelser. Undersøgelsen er nu publiceret som KFR Arbejdspair 9/2023, og vi håber, at denne viden kan være nyttig og inspirerende både lokalt i RHP og for andre retspsykiatriske afdelinger nationalt og internationalt.

Igangværende kliniknære forskningsprojekter i KFR

  • Esport som behandlingsaktivitet
  • Erfaringer med at bo, besøge og arbejde i DK's største og ældste retspsykiatriske afdeling
  • RET SPOR 2033 - prospektiv longitudinel kohorteundersøgelse
  • Veje ud af stigma
  • Recovery og retspsykiatri
  • Peers og retspsykiatri

Læs mere om de enkelte projekter

​Videndeling, undervisning og faglige drøftelser

En stor del af KFRs opgave er at dele viden om det retspsykiatriske område og bidrage til afstigmatisering af retspsykiatriske patienter bl.a. gennem undervisning, KFR Videndeling på mail, LinkedIn opslag mv.

 

Blandt andet forsøgte vi i forlængelse af det tragiske knivoverfald på Brøndbyøstervej i juli 2023 at bringe eksisterende viden og nuancer ind i en vanskelig debat, bl.a. ved at pege på tidligere anbefalinger og analyser af alvorlige hændelser og nærved-hændelser, hvor mennesker med psykisk sygdom har begået personfarlig kriminalitet. Se opsamlinger og litteratur til videre læsning på KFRs hjemmeside:

Desuden har vi fx bidraget til afklaring og definition af begreberne rehabilitering og recovery i en retspsykiatrisk kontekst som en del af samarbejdet med den specialiserede retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Et arbejde, der bliver en del af fundamentet for Afdeling R's kommende arbejde med nye patientforløbsbeskrivelser.

Endelig har KFR undervist på Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje i Region Hovedstaden, Sjælland, Midt og Nord, på den nationale Tværfaglige Retspsykiatriske Efteruddannelse (TRE) for plejepersonale i den specialiserede retspsykiatri, på faglige Introduktionsdage på PC Sct. Hans samt hos Fyns Politi og Nordjyllands Politi.

God jul og tak for i år :-)


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden