​​VIA 7

522 syvårige børn og deres forældre takkede i 2013-2015 ja til at deltage i VIA 7-undersøgelsen.

Formålet med undersøgelserne var:

• at undersøge, hvordan børnene havde det, da de var 7 år gamle.
• at få en bedre indsigt i, hvordan arvelige forhold og opvækstforhold påvirker hinanden i forhold til psykisk sundhed senere i livet.
• at undersøge, om der er en sammenhæng mellem psykisk sygdom (nuværende eller tidligere) hos en forælder og barnets trivsel og udvikling i 7-årsalderen.
• at belyse, hvilke faktorer i opvæksten, der beskytter et barn mod psykiske problemer og sygdom.

Vi indsamlede systematisk informationer om børnenes sociale, motoriske og kognitive udvikling, deres psykiske helbred og familiernes hjemmemiljø.

Vi bad en forælder/omsorgsperson eller forsørger om at besvare spørgsmål om barnets udvikling, opvækst og trivsel, og begge forældre blev interviewet om deres eget psykiske helbred og daglige funktionsniveau.

Undersøgelserne bestod af 2-4 møder både hjemme hos familierne og på Forskningsenhedens kontorer i København og Aarhus.

Møderne varede 5-6 timer med pauser og bestod primært af interview, spørgeskemaer, samtaler og opgaver til børnene, som de blandt andet skulle besvare på en skærm.

Barnets lærer blev også bedt om at udfylde spørgeskemaer om barnets sociale og faglige trivsel i skolen.

Vi udvalgte undersøgelsesmetoderne, så vi kunne bruge dem ved opfølgende studier i fremtiden.

VIA 11

465 af de oprindelige 522 børn deltog igen i VIA 11-undersøgelsen med deres forældre i 2017, hvilket svarer til næsten 90 %.

Formålet med denne opfølgningsundersøgelse var:

• at undersøge, hvordan børnene havde det, da de var 11 år gamle.
• at opnå bedre indsigt i, hvordan opvækstforhold og arvelige forhold påvirker hinanden i forhold til psykisk sundhed hos 11-årige børn.
• at belyse, hvilke faktorer der giver barnet modstandskraft og robusthed i forhold til udviklingen af psykiske problemer og sygdom.

Undersøgelserne af barn og forældre var i det store og hele de samme som VIA 7, men bestod også af:

• En film i VR (Virtual Reality) om mulig mobning i en given situation
• En chip som blev sat på barnets ben i en uge for nøjagtigt at registrere niveauet af fysisk aktivitet
• Blodprøver
• Hjernescanninger af barnet.
  

Med blodprøverne målte vi biomarkører som blodprocent, immunforsvar, infektion, blodsukker, hormonstatus og gener/arvelighed.

Hjernescanningerne gav os mere præcis viden om hjernens udvikling hos børn i starten eller lige før puberteten.

Scanningen foregik ved at barnet lå i en scanner i ca. 1 time. Der blev også lavet en EEG-scanning på Hvidovre hospital eller en MEG-scanning i Skejby.

• MRI – (Magnetisk Resonans Imaging)

  I MRI-skanneren ligger man inde i en ringformet skanner, der bruger radiobølger til at tage billeder af hjernen, mens den arbejder.

• EEG – (Elektroencefalografi)

  Deltagerne, der blev scannet på Hvidovre, fik også taget en elektroencefalografi (EEG). En EEG måler hjernens aktivitet ved hjælp af elektroder, der sidder i en hætte, som deltageren har på. Mens deltageren har hætten på, bliver de bedt om at trykke på en knap, når et symbol viser sig på en skærm, eller når de hører nogle toner.

• MEG – (Magnetoencefalografi)

  Selve skanneren ligner en kæmpestor hjelm, som deltagerne sad med hovedet inde i, mens de hørte forskellige lyde. Scanneren målte, hvordan hjernens aktivitet ændrede det svage magnetfelt uden for hovedet.
  

Hjernescanninger på en kohorte af børn med en familiær risiko for alvorlig psykisk sygdom før puberteten var aldrig gennemført tidligere i denne størrelsesorden.

De ekstra undersøgelser gav os opdateret indsigt i, hvordan familiær disposition for psykisk sygdom kan vise sig lige i starten af puberteten og hvilke karakteristika, der i fremtiden vil kunne forudse en senere udvikling af psykisk sygdom.

Barnets lærer blev ligesom i VIA 7 kontaktet vedrørende barnets trivsel og adfærd i skolen. ​

VIA 15

VIA 15-undersøgelsen var den anden større opfølgningsundersøgelse af deltagernes trivsel og funktion, og herunder risikoadfærd, skolefærdigheder og psykiske helbred som 15-årige og fandt sted fra 2021-2024.

Ligesom VIA 11 indebar undersøgelsen blodprøver og hjernescanninger, interview, spørgeskemaer og opgaver.

Med puberteten kommer store psykologisk, biologisk og sociale forandringer, så formålet med VIA 15 var:

• at finde ud af, hvordan den unge har det i teenagealderen.
• at opnå bedre indsigt i, hvordan opvækstforhold og arvelige forhold påvirker hinanden i forhold til psykisk sundhed i ungdommen.
• at belyse, om der er en sammenhæng mellem den unges trivsel og udvikling og eventuel psykisk sygdom (nuværende eller tidligere) hos en forælder.
• at identificere faktorer, der har givet den unge modstandskraft i forhold til udvikling af psykiske problemer og sygdom.

Undersøgelserne var tilpasset ungdomsalderen, men målte de samme parametre som i VIA 7 og VIA 11 med blodprøver og hjernescanninger. Vi kontaktede også en lærer angående deltagerens trivsel i skolen.

Som noget nyt i VIA 15 udførte vi polysomnografi af de unge deltagere. Det var en metode, som nøjagtigt målte kvaliteten af deltagernes nattesøvn. De unge skulle kun sove med udstyret (en masse elektroder som sættes på hovedet) i én nat i deres egen seng.

En voksen tæt på den unge blev bedt om at svare på spørgsmål vedrørende den unges familieforhold, udvikling og trivsel siden sidst.

VIA 19

VIA 19-undersøgelsen er den tredje store opfølgningsundersøgelse af deltagernes risikoadfærd, skolefærdigheder, psykiske helbred som 19-årige i 2024.

Formålet med VIA 19 er:

• at finde ud af, hvordan den unge har det nu i slutningen af teenagealderen.
• at opnå bedre indsigt i, hvordan opvækstforhold og arvelige forhold påvirker hinanden i forhold til psykisk sundhed i ungdommen.
• at belyse, om der er en sammenhæng mellem den unges trivsel og udvikling og eventuel psykisk sygdom (nuværende eller tidligere) hos en forælder.
• at identificere faktorer, der har givet den unge modstandskraft i forhold til udvikling af psykiske problemer og sygdom.

Ligesom tidligere indebærer undersøgelsen Interviews, opgaver, spørgeskemaer, blodprøver og hjernescanninger. 

De fleste informationer indhenter vi fra den unge selv, og med deres tilladelse besvarer en forælder eller anden tidligere omsorgsperson også en række spørgeskemaer om deltagerens udvikling og trivsel. Ligesom i VIA 15 foretager vi også en polysomnografi af deres nattesøvn.

​At blive født ind i en familie, hvor en forælder har bipolar lidelse eller skizofreni, gør, at man selv har en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom senere i livet.

Vi ønsker at forstå, hvorfor nogle genetisk og miljømæssigt sårbare børn ser ud til at overvinde risikoen for psykisk sygdom og vokse fra symptomerne, mens andre ikke gør det.

Det kan skyldes gode kognitive evner, god støtte og stimulation i nærmiljøet, få belastende livsbegivenheder eller gode relationer og fællesskaber.

VIA-kohorte-undersøgelsen hjælper til at forstå, hvilke faktorer, der er med til at afgøre, hvordan unge mennesker klarer sig gennem livet.

Det er noget helt særligt og en stor styrke, at forskningsprojektet har kunne foretage gentagne kliniske undersøgelser af en så stor gruppe jævnaldrende børn fra 7 til 19 år, og især at så mange af deltagerne vælger at deltage i alle undersøgelserne. Vi har fortsat en deltagelse tæt på 90 % af den oprindelige kohorte.

Forhåbentlig kan studiet være med til at identificere tidlige tegn på psykisk sygdom og dermed hjælp os til at udvikle tiltag, som gør det muligt at sætte ind med forebyggende intervention.

De neurobiologiske undersøgelser gør det også muligt på sigt at udvikle behandlingsmetoder, som styrker de specifikke funktioner og områder i hjernen, som gør disponerede unge mere modstandsdygtige.

Samtidig arbejder vi med at udbrede viden om, hvilken betydningen det kan have for en familie, at en forælder har psykisk sygdom, og hvad man kan gøre for at støtte familiens hverdag.

VIA-kohorte-undersøgelsen har kastet meget viden og udgivelser af sig og ført til det aktuelle forskningsprojekt VIA Family 2.0 og pilotprojektet VIA Family 1.0 , som du kan læse mere om her.​

Du kan også høre Forskningsleder Anne Thorup tale om forskningsprojektet VIA Family 2.0 her.