ACCOMPANY-studiet er et samarbejde mellem forskningsprojekt VIBUS og forskningsenheden for spiseforstyrrelser i voksenpsykiatrien, CEDaR.
Med ACCOMPANY har vi udviklet et digitalt hjælpeværktøj, der skal støtte forældre til unge med spiseforstyrrelser, som skal afprøves af familier, der er i familiebehandling.
Værktøjet er scenario-baseret, så det efterligner reelle situationer, som forældre og den unge står i. På den måde kan forældre udforske scenarier gennem interaktion, øvelse og refleksion, som kan træne og støtte dem i deres daglige liv.
Vi udviklede værktøjet på baggrund af evidensbaseret viden i samarbejde med fokusgrupper i 2023. Fokusgrupperne bestod af forældre til unge med spiseforstyrrelser, tidligere patienter og sundhedspersonale med erfaring fra familiebehandling af spiseforstyrrelser.
STATUS: Familier begyndte at afprøve spillet i august 2025.