Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

VIA Family 2.0

Hjælp til hele familien for børnenes skyld

VIA Family 2.0 kan ændre vores forståelse for og behandling af mentale lidelser, fordi fokus er på familien som helhed i stedet for kun på den sygdomsramte.

Forskningsprojektet er et randomiseret studie, som sammenligner to former for forebyggende indsatser til familier med børn i alderen 0-17 år, hvor mindst én af forældrene har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og som inden for de seneste 3 år har været i kontakt med en eller anden form for behandling for psykiske helbredsproblemer. ​

Børnene er i øget risiko for at blive ramt af psykisk sygdom og har på grund af konsekvenserne af den psykiske sygdom hos en forælder, ofte ikke de samme muligheder, som andre børn for at leve et almindeligt børneliv og folde deres udviklingspotentiale ud. Vi vil undersøge, om dette mønster kan brydes med en tidlig, fleksibel og støttende indsats for hele familien.

Med forskningsprojektet måler vi effekten af denne forebyggende indsatser over tid. Vi håber på, at det vil give en langvarig, positiv effekt på barnets udvikling og mentale stabilitet gennem livet.​

STATUS: Vi har inkluderet mere end 500 familier og over 800 børn i forskningsprojektet.

Èn familie, én kontaktperson

Forskningsprojektet skiller sig ud fra de gængse tilbud i psykiatrien ved at give familierne én kontaktperson, som følger dem gennem hele behandlingsforløbet og hjælper dem med at tilrettelægge forløbet, så det tilpasser sig deres specifikke udfordringer og behov.

Projektet er randomiseret. Det vil sige at halvdelen af familierne bliver tilfældigt tildelt enten VIA Family-forløbet eller et udvidet standardforløb.

Begge grupper bliver undersøgt af et hold forskere før randomiseringen og igen efter 2 år, hvor vi afslutter behandlingen. Forskerne er blindede, dvs. uvidende om hvem, der har modtaget hvilket forløb.

Forløbet kører i perioden 1. marts 2024 til 31. marts 2026 og skal i alt inkludere ca. 500 familier. Vi forventer at have resultater i sommeren 2028.

Hvordan kan det implementeres i klinikken?

Hvis der er evidens for, at VIA Family 2.0 er mere gavnligt for børnene sammenlignet med standardbehandlingen, kan vi udarbejde og implementere mere systematiske behandlingsforløb i psykiatrien, så familier med mentale helbredsproblemer kan få bedre og mere individuelt tilrettelagt støtte. 


Børn er særligt udsatte

Børn, hvis forældre har en psykiatrisk diagnose, er en overset gruppe. Børnene har en markant forhøjet risiko for at udvikle psykiatriske diagnoser, da de både er genetisk og miljømæssigt disponeret. Ofte får de også først hjælp, når de har udviklet tydelige problemer, og der enten er givet diagnoser, skrevet underretninger eller opstået alvorlige problemer i skolen. Forebyggelsespotentialet er derfor stort.

VIA Family 2.0 bygger videre på den viden, vi har fra VIA 7, 11, 15, VIA Family samt en række internationale studier.

Studierne viser, at børn, hvis forældre har eller har haft diagnosticeret skizofreni eller bipolar sindslidelse, allerede i 7-årsalderen udviser tegn på øget risiko for psykiske sindslidelser. Desuden har de adskillige kognitionsproblemer med bl.a. sprog, opgaveløsning, almen viden, arbejdshukommelse og tempo. De har lavere trivsel og bor oftere i familier, hvor der ikke er tilstrækkelig støtte, stimulation og struktur og har det sværere både motorisk, følelsesmæssigt og socialt.​


Forskning er helt afgørende for, at lægevidenskaben kan blive bedre til at forebygge og helbrede sygdomme. Ved at medvirke, hjælper du med at skaffe vigtig viden, som kan komme dig selv og andre til gode.

Det er frivilligt at deltage, og du kan altid trække dig ud af forskningsprojektet. Alle, som deltager, har tavshedspligt, og du og din familie er anonyme i forskningsresultaterne.

Teamet har skærpet underretningspligt. Det vil sige, at de er forpligtede til at kontakte myndighederne, hvis et barns trivsel eller sundhed er akut eller alvorligt truet. I alle andre tilfælde bliver der kun undtagelsesvis videregivet informationer til andre instanser og kun efter dialog med jer.

VIA Family 2.0 er åbne for tilmelding. Har I som forældre en psykisk lidelse, og har I børn i alderen 0-17 år, kan I deltage i vores forskning. 

Kontakt VIA Family her eller sende en SMS til 27 14 27 12 med teksten: "Kontakt mig VIA Family" – så ringer vi dig op, og du kan høre nærmere om, hvad deltagelsen indebærer.


​KONTAKT

VIA Family 2.0 Hovedstaden
Telefon: 38 64 11 47
Skriv til Sidsel Ingversen (send ikke følsomme og fortrolige oplysninger).
Læs mere om deltagelse i forskningsprojektet her.


​Samarbejdspartnere:​​​

  • Center for Pårørende og Psykiatrien i Region Nord
  •  Psykiatrisk Center København, CORE​​


​Fondsmidler modtaget fra:

Den Owesenske Fond​

Ebbefos Fonden

KV Fonden

Liljeborgfonden​

​​​Lundbeckfonden

Melsen Fonden

​Novo Nord​isk Fonden

Ole Kirk's Fond​

Olga​ og Peter Dudeks Fond

TrygFonden

Østifterne

​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden