Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

D-BUP

Dagligdagsfunktion hos Børn og Unge med Psykose

​D-BUP-studiet undersøger sammenhænge mellem dagligdagsfunktion og kognitive forstyrrelser.

Med forskningsprojektet ønsker vi at forbedre behandlingen af børn og unge med tidligt debuterende skizofreni-spektrum tilstande (SSD) ved at forstå sammenhænge mellem deres kognitive forstyrrelser og daglige funktionsniveau.

D-BUP er et klinisk forskningsprojekt (kohorte) i forlængelse af Attention-Projektet, og vi har i alt inkluderet 59 børn og unge med disse psykotiske tilstande samt en klinisk kontrolgruppe omfattende 32 børn og unge med ADHD og 72 psykisk raske kontrolpersoner i alderen 12-17 år.

Studiets primære formål er at få indblik i, hvordan social- og neurokognitive forstyrrelser påvirker det daglige funktionsniveau hos børn og unge med psykose.

Forstyrrelser i vores social- og neurokognitive evner viser sig f.eks. som nedsat koncentrationsevne, indlevelsesevne og hukommelse.

Denne nye viden fra forskningsprojektet vil vi bruge til at forbedre behandlingsmulighederne og dermed også livskvaliteten for børn og unge med tidligt indsættende psykose.​

STATUS:
Dataindsamlingerne til D-BUP er afsluttet, men der bliver fortsat arbejdet med de indsamlede data. Arbejdet går i øjeblikket ud på at sammenligne eksekutive funktioner i hverdagen og autistiske træk mellem unge med ADHD versus unge med tidligt indsættende skizofreni spektrum tilstande. 

Rekruttering og undersøgelser af deltagere startede i 2014 og sluttede i 2017.

Undersøgelserne begyndte med et diagnostisk interview af deltagerne og deres forældre eller værge.

Deltagernes fysiske tilstand blev undersøgt, og de fik samtidigt taget urintest for narkotiske stoffer.

Vi målte efterfølgende deltagernes: psykotiske symptomer, opmærksomhed, impulsive-hyperaktive adfærd, angstniveau, selvværd, adfærd, depressive og maniske symptomer.

Børnene og de unge vurderede selv deres fysiske udviklingsstadie (Tanners stadie), og forældrene blev interviewet om deres børns sygehistorie (anamnese). Yderligere baggrundsinformationer indhentede vi fra forældre eller værge.

Efter at have undersøgt ovenstående testede vi deltagernes neuro- og socialkognitive funktioner. Dette indebar blandt andet test af intelligens, reaktionshastighed, motoriske funktion, verbal og visuel hukommelse samt forståelse af socialt samspil.

Deltagerne og deres forældre fik muligheden for at blive informeret om nye væsentlige helbredsoplysninger om deres barn, hvis vi fandt nogen i undersøgelserne.

For nogle deltagere har de indsamlede informationer i forskningsprojektet kunne bidrage til behandlingen på den kliniske afdeling. 


Børn og unge med psykotiske tilstande er socialt, kommunikativt og kognitivt udfordrede. Det kan gøre det svært for dem at få dagligdagen til at hænge sammen.

For at optimere behandlingsmulighederne for den enkelte, har vi brug for bedre at forstå, hvilke socialkognitive og neurokognitive forstyrrelser, der er stærkest forbundet med de unges udfordringer med at fungere i dagligdagen.

Forskningsprojektet har betydning for udvikling af medicinske og psykologiske behandlinger som kognitive træningsprogrammer, der sigter mod at forbedre deres daglige funktionsniveau.


​​​​Samarbejdspartnere:​​​​

  • Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psykiatri​
    • ​​Seniorforsker Birgitte Fagerlund, 
    • Seniorforsker Bob Oranje
    • Klinisk Professor Birte Yding Glenthøj. 

​Fondsmidler modtaget fra​:

Fru C. Hermansens MindelegatHolms Mindelegat
Jascha Fonden

Tømrermester Jørgen Holm og Hustru Elisa F. Hansens Mindelegat

Region Hovedstadens Psykiatris Forskningspulje


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden