Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​

Modul 2: Problem-målliste

​I denne uges modul vil vi arbejde med at skabe et overblik over dine mere overordnede problemer og belastninger ved at lave en Problem-Målliste. Ved at identificere problemerne og tænke over mulige mål, kan det blive nemmere at lægge en plan for, hvordan du kan prioritere og håndtere problemerne.

​Vi anbefaler også, at du arbejder videre med din Positive dagbog, for fortsat at have fokus på positive oplevelser i løbet af din uge. Øvelserne Bekymringstid og Bekymringszone kan hjælpe med at reducere mængden af tid, du bruger på at tænke på selvmord eller bekymre dig. Vi håber, at øvelsen At tale om dine følelser - et eksperiment, kan hjælpe dig med at snakke med andre om, hvordan du har det og få delt svære følelser og bekymringer.

Husk at mærke efter, og brug din kriseplan, hvis du oplever ubehag i forbindelse med terapiprogrammets øvelser. Hvis du har presserende selvmordstanker, du ikke kan tage afstand fra, kan du altid henvende dig i Psykiatrisk Akutmodtagelse. Du kan finde deres nummer i din Kriseplan.​​​​

Problem-målliste

En problem-målliste er et godt redskab til at blive mere klar over, hvordan dine problemer ser ud, og hvordan du ønsker, at tingene i stedet skal være. Det kan dermed blive mere tydeligt for dig, hvilke problemer, du synes, fylder hos dig for tiden. Måske var der allerede nogle ting, du blev opmærksom på i sidste uge, da du lavede Kriseplanen og i Tælle tanker-øvelsen, da du skrev ned hvad dine selvmordstanker handler om.​​




  1. ​Første skridt i en problem-målliste er at opstille de problemer, du oplever. Spørg dig selv: "Hvilke problemer har jeg i mit liv, som belaster mig, og som stresser mig mest?”. Det er vigtigt, at du er så specifik som mulig.
  2. Det næste skridt er at nedskrive konkrete og realistiske mål i forhold til hvert problem - “Hvordan ønsker jeg at det skal være?”, “Hvilke mål har jeg?". Det er rigtigt godt, at dine mål er så konkrete som muligt. Flere mindre og konkrete mål er typisk nemmere at nå, end meget store og ukonkrete mål.
  3. Det tredje skridt er at beskrive, hvad du kan gøre for at nærme dig dine mål.  

Eksempel på Problem-Målliste

Problem
Hvad er din konkrete problemstilling?​​
Mål
Hvornår er du i mål/delvist i mål?
Metode
Hvad kan du gøre for at nærme dig dit mål?
​Jeg er stresset over mit arbejde. Jeg sover dårligt og har svært ved at komme op om morgenen.
​Jeg er i mål, når jeg ikke ligger søvnløs flere nætter i træk, og når jeg kommer op og afsted om morgenen. 
​Jeg vil prøve at udvikle nogle afslappende aftenrutiner. Evt. gå en aftentur inden jeg skal sove. Jeg kan forsøge at skrive i min dagbog, inden jeg skal sove.
​Jeg er blevet skilt, og jeg er bange for at miste relationen til mine børn.
​Mit mål er, at bekymringerne om mine børn ikke fylder flere timer hver dag, og at jeg kan nyde samværet med dem og ikke bekymre mig om, at de har det bedre hos deres far.  
​Jeg kan begynde at lægge mærke til, hvor glade mine børn er, når de er hos mig. Jeg kunne prøve at registrere tegn på, at mine børn trives.
​Jeg har gæld og mangler overblik over min økonomiske situation.
​Mit mål er at vide, hvor stor min gæld præcis er. 
Jeg har nået mit mål, når jeg begynder at afbetale min gæld. 
​Jeg kan prøve at søge økonomisk rådgivning. Jeg vil forsøge at åbne et brev hver dag. Jeg vil forsøge at indsamle alle regninger og lægge dem i en bunke. Jeg kan prøve at minde mig selv om, at jeg gør mit bedste for at komme af med min gæld.​ ​
​​

Skriv din egen problem-målliste på papir eller pc:

Problem
Hvad er din konkrete p​roblemstilling?
 
Mål
Hvornår er du i mål/delvis i mål?
 
Metode
Hvad kan du gøre for at nærme dig dit mål?​​​




Anbefalede Øvelser​

Det er rigtig vigtigt også at have fokus på positive forhold i dit liv og de ressourcer, som du har. Der er garanteret også noget, som fungerer for dig lige nu. Måske har du en god morgenrutine, kommer afsted på arbejde eller studie hver dag, selvom det er svært, eller har fundet en god podcast at lytte til, når svære følelser bliver for overvældende. Vi anbefaler derfor, at du i denne uge fortsætter med at lave en positiv dagbog. Du skal ligesom i sidste uge skrive tre positive ting ned hver dag, som du har oplevet eller gjort, uanset hvor små de måtte være. I denne uge må du gerne have fokus på, om du gjorde noget for at påvirke situationen. 

Et eksempel kan være Anne Louise, der stod 10 minutter tidligere op for at nyde sin kaffe, inden hendes børn vågnede. Senere på dagen handlede hun ind på vej hjem fra arbejde, så aftensmaden ville blive lidt bedre, end det der kunne findes i fryseren. Om aftenen valgte hun ikke at tage telefonen, da hendes mor ringede, så hun i stedet kunne få en halv time for sig selv på sofaen, inden hun skulle i seng. 

Hvis du synes, det er svært at huske, hvad der skete af positive ting i løbet af dagen, kan disse spørgsmål måske hjælpe dig:

  • Hvad gik okay i dag?
  • Hvad gik ikke fuldstændig galt i dag?
  • Hvad oplevede du som mindst stressende i dag?
  • Gjorde du noget andet end du plejer, for at ændre eller påvirke situationen?
OBS! Hvis du er startet i programmet en anden dag end mandag, så starter du bare den positive dagbog den dag, du startede.

Eks.: Positive oplevelser mandag
  1. ....................
  2. ....................
  3. .....................​




En strategi til at håndtere selvmordstanker, kan være på den ene side at arbejde på at acceptere, at de opstår, og på den anden side arbejde på at få mere kontrol over, hvornår du tænker på dem. Det er ikke muligt at styre hvilke tanker der popper op i vores hoveder, men det er muligt at styre hvor meget opmærksomhed vi vil give dem. 

Bekymringstidsøvelsen går ud på, at du skal sætte tid af til at tænke på selvmord, og ting som plager og bekymrer dig, som f.eks. ting du føler skyld over eller er bange for. Afsæt et eller to tidspunkter, f.eks. om morgenen og aftenen, til din bekymringstid. Vælg tidspunkterne omhyggeligt, så du ikke bliver forstyrret. Sæt en alarm, f.eks. på din telefon, til at markere, når der er gået 15 minutter. Hvis 15 minutters bekymring er for meget, kan du justere din bekymringstid til for eksempel 10 eller 5 minutter.

Så snart bekymringstiden er gået, skal du rejse dig og gå hen og gøre noget andet. Det kan være godt på forhånd at have valgt en aktivitet, som du ved er rar eller afstressende for dig (se evt. på dine strategier i din kriseplan). 

Prøv resten af dagen at ”give dig selv fri” og forsøg at udsætte dine tanker om selvmord og ting, der plager og bekymrer dig indtil din næste bekymringstid. Er du bange for at glemme dine tanker til næste bekymringstid, kan du skrive stikord ned i løbet af dagen.

Det vil i begyndelsen ikke være let at udsætte tankerne indtil den næste bekymringstid, men giv ikke op for hurtigt. Der er i Bonuskassen øvelsen (LINK)Positive Minder samt (LINK)Vejrtræknings- og afspændingsøvelser som kan hjælpe dig. Det kan også være en god idé, at have din (LINK?)Kriseplan ved din side, så du kan bruge dine hjælpsomme strategier, hvis du oplever, at det er svært at lukke ned for bekymringstankerne.

Det kan godt være angstprovokerende at skulle sætte sig ned og tænke på selvmord og de ting, der går dig på. Øvelsen er god for mange, men den er også lidt som koriander - nogle personer dur den slet ikke til. Hvis du slet ikke kan overskue at skulle lave øvelsen, eller hvis du har svært ved at stoppe selvmordstankerne efter tiden er gået, skal du ikke lave den. Brug din kriseplan, hvis du mærker ubehag.

Her kan du notere de tidspunkter, du har valgt til din bekymringstid. Jo mere du øver dig i at udsætte dine tanker til bekymringstiden og fremkalde dem der, jo mindre vil tanker om selvmord forhåbentligt fylde i din hverdag. 
 
Bekymringstid #1. Fra:
Bekymringstid #1. Til:
 
Bekymringstid #2. Fra:
Bekymringstid #2. Til:





For at hjælpe dig med at udsætte dine selvmordstanker til dine bekymringstider kan du etablere en bekymringszone. En bekymringszone er et sted, hvor du giver dig selv lov til at tænke på selvmord. Det er bedst at vælge et sted, som du ikke bruger ofte, og som ikke er så komfortabelt, at du falder i søvn (f.eks. din seng eller yndlingslænestol).
Når du har valgt et sted til at tænke på selvmord og de ting, som plager dig, bør resten af huset eller din lejlighed være bekymringsfri. 

Hvis du fra nu af tager dig selv i at tænke på selvmord imellem dine bekymringstider, mens du f.eks. ligger på sofaen eller sidder i køkkenet, så prøv at rejse dig op og gå hen til din bekymringszone. Når du er i din bekymringszone, skal du give dig selv lov til at bekymre dig eller tænke på selvmord i 5 minutter. 

Du kan også udføre din bekymringstid i din bekymringszone, i det tilfælde kan du blive der i 15 minutter.

Min bekymringszone er: ...............................​




Synes du, at det er svært at bede om hjælp eller at fortælle andre, at du har det dårligt? Måske ønsker du ikke at ulejlige andre, måske skammer du dig over dine tanker, eller tænker, at ingen vil kunne hjælpe dig? Eller måske bekymrer du dig for, at andre vil finde dig svag eller ynkelig? Der er mange forskellige grunde til, at det kan være vanskeligt at betro sig til nogen. Hvis man er deprimeret, har selvmordstanker eller er i krise, kan man tit trække sig fra andre, og så kan det være ekstra vanskeligt at fortælle andre hvordan man har det og måske bede om hjælp.

Har du nogen du kan dele dine problemer med, som ved at du har selvmordstanker og hvordan du har det? Vi vil gerne opfordre til, at du laver et lille adfærdseksperiment hvor du prøver at dele noget med andre. Det behøver ikke at være de sværeste følelser eller tanker. Det kan også være at dele at du har det svært på dit arbejde, studie eller derhjemme.

Reflektér over følgende spørgsmål:
  • ​Hvad vil du gerne dele med andre?
  • Hvem vil du dele det med, f.eks. en kæreste, bekendt, ven eller familiemedlem
  • Hvordan forventer du, at de vil reagere?
Prøv at kontakte en du er tryg ved, og fortæl dem det, du har lyst til at dele. Hvordan reagerede de?

Hvis du ikke har nogen, du kan dele dine problemer med, eller synes at det er svært, så kan du måske prøve at dele dine problemer med en fremmed. Du kan ringe til Livslinien (70 201 201) eller Psykiatrifonden (39 25 25 25), og dele dine tanker med nogen, som ikke kender dig og ikke kan se dig. Psykiatrifonden og Livslinien har også en chatservice, som du kan skrive til, hvis du finder det nemmere. ​




Afslutning og Ofte stillede spørgsmål​​

Du har nu arbejdet med terapiøvelserne i 2 uger. Det er godt gået, at du fortsat bruger programmet og arbejder på at få det bedre. Husk, at det er muligt at udskyde åbningen af et modul, hvis du har nogle ting i dit liv, der fylder, og gør det svært for dig at nå at lave og reflektere over øvelserne lige nu. Det vigtigste er at du arbejder på at få det bedre, og ikke den tid, det eventuelt tager.​

Refleksi​onstid

Hvad var særligt brugbart for dig i dette modul? 

Når man skal læse noget nyt, er gentagelse vigtig. Hvilke øvelser vil du fremover have glæde af at praktisere i din hverdag? 

Hvor mange gange har du tænkt på selvmord den seneste​​ uge?

  • Jeg har ikke tænkt på selvmord den seneste uge
  • En gang den seneste uge
  • 2-5 gange den seneste uge
  • Hver dag eller næsten hver dag
  • Mange gange hver dag​




Jeg kan ikke bekymre mig i min bekymringstid

Hvis du finder det vanskeligt at bekymre dig i bekymringstiden, så nedskriv et par ord eller tanker, der vil få dig til at tænke på selvmord, og brug dem som afsæt. Hvis du efter et par minutter føler, at du er “færdig” og ikke har flere selvmordstanker og bekymringer at tænke på, så er det helt fint. Så kan du bare stoppe bekymringstiden og fortsætte med din dag.


Jeg tænker på selvmord hele tiden mellem mine bekymringstider, og jeg kan ikke stoppe eller udsætte tankerne

Det vil kræve en stor indsats at ændre dine tankemønstre, men det er muligt. Pointen med bekymringstidsøvelsen er, at hvis du fortæller dig selv, at du har lov til at have dine selvmordstanker i din bekymringstid, så kan det måske hjælpe dig med at udsætte tankerne resten af dagen. Det at have bekymringstiderne skal dermed give dig ”fri” fra at have selvmordstankerne i løbet af din dag. Du kan måske bruge øvelserne Bekymringszonen og strategierne fra din Kriseplan til at udsætte dine tanker.


Jeg finder det alt for pinefuldt eller alt for svært at tænke på selvmord i 15 minutter i bekymringstiden

Formålet med bekymringstidsøvelsen er, at dine tanker ikke længere skal overrumple dig, men at du gradvist genvinder kontrollen over dem. Med andre ord: Det er vigtigt, at du beslutter, hvornår du skal have dem. Hvis 15 minutters bekymring er for meget, kan du justere din bekymringstid til for eksempel 10 eller 5 minutter. Du kan så forøge antallet af bekymringstider til 3 eller 6 gange om dagen, hvis du har brug for det. Nogle personer oplever dog, at de har svært ved at stoppe de negative tanker, efter at bekymringstiden er gået. Hvis du også har det sådan, skal du ikke fortsætte med øvelsen.


Jeg har ikke et godt sted til en bekymringszone der, hvor jeg bor

Hvis du bor sammen med andre, kan det måske være vanskeligt at finde en god bekymringszone, hvor du frit kan bekymre dig. Prøv at tænke kreativt. Du kan måske gå en kort tur, eller gå om din have eller baggård?


Jeg har ikke noget imod at tænke på selvmord hele dagen

Når du ikke føler, at du har kontrol over belastende problemer i dit liv, kan muligheden for selvmord føles som den sidste ting, du har magt over. Men at tænke på selvmord hele dagen vil give dig meget lidt tid og energi til at gøre andre ting. Det er derfor ikke sandsynligt, at din situation vil ændre sig, medmindre du opnår en vis kontrol over tankerne (dette vil blive forklaret mere detaljeret i modul 3). Det faktum, at du er begyndt på dette program, betyder, at du ønsker at undersøge, om du kan gøre din situation og tilværelse bedre. Forsøg derfor at fortsætte med programmet og se, om der er andre øvelser, som kan være dig en hjælp.


Jeg kan kontrollere mine selvmordstanker godt nok, men det fjerner ikke min smerte eller mit ønske om at dø

Det faktum, at du kan kontrollere dine selvmordstanker, er rigtig flot. At kontrollere tankerne er dog kun det første skridt til at mindske din forpinthed eller ændre tankerne om, at du ønsker at dø. Hvis du kan kontrollere dine tanker, så de ikke fylder så meget, kan du bruge din tid og energi på at tage dig af og måske løse de ting, som plager og stresser dig. De næste moduler vil give flere værktøjer til, hvordan du kan håndtere dine selvmordstanker, så fortsæt endelig dit arbejde med programmet.


Hvad kan jeg gøre, hvis jeg bliver afvist, når jeg beder om hjælp?

Det er forfærdeligt hårdt at blive afvist, hvis man har rakt ud til andre og bedt om hjælp. Vi er kede af, at du har haft den oplevelse. Somme tider vil dem, vi helst vil tale med, hverken have tid eller mulighed for at hjælpe os. Det kan være, at vi har kontaktet dem på et dårligt tidspunkt, eller at de selv er et svært sted i livet, hvor de ikke har meget overskud.  

Vi vil gerne anerkende dit mod, for at du prøvede at række ud til én. Kan du komme i tanke om andre, som vil være glade for at hjælpe dig og glade for, at du har tillid til dem? Mist ikke modet, hvis du bliver afvist. Prøv at række ud efter hjælp hos en anden, du kender, eller prøv at kontakte en frivillig hos Livslinien eller Psykiatrifonden. Dit behov for hjælp er der stadig, og det er vigtigt, at du tager det alvorligt.
 

Der er kun én person, jeg kan tale med om mine problemer, og jeg ønsker ikke at ulejlige vedkommende hele tiden

Der er måske kun én person, der virkelig lytter til dig, forstår dig og kan give dig gode råd. Der kan dog være andre mennesker, som du ikke ønsker at dele alle dine problemer med, men som alligevel kan være gode at snakke med. Du kan ringe til dem, hvis du har brug for afledning, og ønsker at gemme den anden person til tidspunkter, hvor du virkelig har brug for at snakke om det svære og alvorlige i dit liv. ​




Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden