Hos PsykInfo kan du få gratis, anonym og professionel rådgivning om psykisk lidelse, mistrivsel, symptomer og muligheder for hjælp og støtte.Vi rådgiver borgere, pårørende og fagpersoner, der søger viden, sparring eller vejledning. Du behøver ikke have en diagnose eller stå i en akut situation for at kontakte os.
Ja. Du kan altid henvende dig anonymt til PsykInfo. Du behøver ikke oplyse dit navn, og vi fører ikke journal. Vi beder kun om et telefonnummer i forbindelse med booking af en rådgivning. Samtalen er fortrolig, og vi videregiver ikke oplysninger om dig, selvom PsykInfo er en del af psykiatrien.
Vi lytter, vejleder og hjælper dig videre
PsykInfo har adresse i Rosengården 14 - tæt på Nørreport station.
Vi har åbent: Mandag - onsdag kl. 09 - 16Torsdag kl. 11 - 16Fredag kl. 09 - 15
Du kan også ringe til os:Telefon 38 64 13 00, eller sende en email: psykinfo@regionh.dk
Se rutevejledning
Her er nogle eksempler på spørgsmål, vi ofte hjælper med:
En 17-årig pige oplever symptomer, som får hende til at tænke på ADHD. Vi taler om hendes oplevelser, hvad symptomerne kan være udtryk for, og hvordan hun kan søge hjælp. Vi vejleder om udredning og om at kontakte egen læge som første skridt.
En lærer er bekymret for en elev i 9. klasse, der er begyndt at selvskade. Vi taler om, hvad selvskade kan være et udtryk for, og hvordan læreren kan tage den svære samtale med den unge.
En kvinde fortæller, at hendes mand sover meget, trækker sig fra fællesskabet og virker nedtrykt. Vi taler om symptomer på depression, hvordan hun kan tage hul på samtalen, og hvilke muligheder der findes for hjælp.
En mor kontakter os, fordi hendes barn i 5. klasse ikke vil i skole. Vi taler om mulige årsager, hvordan hun kan støtte sit barn, og hvor familien kan søge hjælp.
En sygeplejerske er bekymret for en patient med selvmordstanker. Vi rådgiver om vurdering af risiko, opfølgning og relevante handlemuligheder.
En søn er bekymret for sin mor, som føler sig overvåget og mistænker andre for at ville hende ondt. Vi taler om symptomer på psykose, og hvilke muligheder der er for at søge hjælp.
En beboer er bekymret for sin nabo, som ofte råber om natten. Vi taler om, hvad han selv kan gøre, og hvem han kan kontakte for at få rådgivning eller hjælp.