​Sociale- og sundhedsmæssige indsatser i kommunerne er med meget få undtagelser tilbud til borgerne – og ønsker borgerne ikke at modtage tilbuddet, har de mulighed for at afvise hjælpen. Afvisning af beskæftigelsesrettede indsatser kan dog føre til økonomiske sanktioner for borgeren. 

Som kommune eller behandlende læge er det vigtigt at være opmærksom på, at borgerens afvisning af behandling og/eller kommunale indsatser, i sig selv kan være en indikation for, at borgeren har behov for støtte. 

Indsatser uden borgerens samtykke kan iværksættes i de sjældne tilfælde, hvor kommunens omsorgspligt overfor borgere med psykisk sygdom overstiger hensynet til borgerens personlige integritet. 

I sådanne tilfælde kan: 

• Kommunen jfr. servicelovens §99 iværksætte opsøgende og brobyggende indsatser og/eller ansøge Familieretshuset om flytning af borgeren til botilbud uden dennes samtykke, hvis kriterierne herfor er opfyldt jfr.§129 i serviceloven. 
• Det kan også overvejes, om der er behov for indlæggelse med tvang, hvis psykiatrilovens bestemmelser​ herfor er opfyldt 
• Det vil også være muligt at inddrage sagen i PSPK-samarbejdet, hvis betingelserne er opfyldt. 

Målg​​ruppen 

Gruppen af særligt udsatte borgere er kendetegnet ved svær psykisk sygdom og væsentlig nedsat evne til at varetage et selvstændigt liv. Det er vanskeligt for dem at indgå i relationer til andre mennesker, og de har ikke tilstrækkelige ressourcer til at samarbejde om at forbedre deres egen situation. 

Tværsektorielt samarb​ejde 

Det er vigtigt, at der omkring denne sårbare målgruppe etableres et særlig tæt tværsektorielt samarbejde, og at der i dette arbejdes målrettet med brugen af netværksmøder, koordinationsplaner og vedvarende opsøgende indsatser i regi af såvel kommune som region. 

Derudover er det vigtigt at vurdere behovet for evt. værgemål, og at ansøgningsprocessen sættes i gang, så snart behovet identificeres. Både region og kommune har mulighed for at ansøge om værgemål via Familieretshuset. Det er i de tilfælde, hvor borgeren er indlagt, mest hensigtsmæssigt, at det er kommunen, der foretager ansøgning om værgemål for borgeren, idet det er ansøger, der er kontaktperson gennem hele sagsbehandlingsforløbet 

Der skal sikres et tæt tværsektorielt samarbejde omkring målgruppen både under indlæggelse, og når borgeren er udskrevet. Samarbejdet og koordineringen bør have fokus på følgende: 

• Sektorerne prioriterer og deltager i relevante mødeaktiviteter på nødvendige ledelsesniveauer. Det skal sikres, at den nødvendige beslutningskompetence er repræsenteret, og at der sker en tydelig forventningsafstemning i forhold til de muligheder, den enkelte sektor kan stille til rådighed. 
• Sektorerne sikrer en koordineret indsats og arbejder vedvarende og understøttende med borgerens motivation for at tage imod hjælp. Der støttes gensidigt op omkring de tilbud, som anden sektor tilbyder borgeren. 
• Sektorerne etablerer håndholdte og fleksible løsninger inden for givne rammer. Det kan i denne forbindelse være nødvendigt, og understøttende for borgerens motivation, at kommunen udarbejder socialfaglig udredning på de foreliggende oplysninger i sagen og tilbyder borgeren konkrete indsatser fx plads i botilbud, hvis borger er i målgruppe herfor.  
• Sektorerne sikrer løbende tæt dialog på tværs og afslutter ikke en indsats uden forudgående dialog med anden sektor.  

​