Læs mere om projektets resultater her
- af Bryde, A., Volden, S. B. S., Schousboe, A., Waage, D., Hussain, A. A., Bentz, M., Pedersen, S. H. & Micali, N.:
Denne undersøgelse, som var et samarbejde mellem børne- og voksenpsykiatrien, interviewede syv forældre til unge med anoreksi om deres oplevelser, når deres barn overgik fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien. Forældrene oplevede generelt overgangen som utilstrækkeligt planlagt og præget af mangelfuld kommunikation. Forældrene var bekymrede for, at de unge pludselig fik mere ansvar og selvbestemmelse, selvom anoreksien stadig påvirkede deres evne til at træffe gode beslutninger. Samtidig oplevede forældrene et markant skift i deres egen rolle, fordi de blev mindre involveret i behandlingen end tidligere. Studiet konkluderer, at overgangen mellem de to behandlingssystemer kan være belastende for både unge og forældre, og at bedre planlægning, kommunikation og støtte til familierne kan gøre overgangen mere tryg og mindske risikoen for tilbagefald.
- af Pedersen, S.H., Bentz, M., Bay, S. & Midtgaard, J. (2026):
I familie-baseret behandling (FBT), som er standardbehandling ved anoreksi hos børn og unge, instrueres forældrene til midlertidigt at overtage ansvaret for den unges ernæring. Metoden har forbedret prognosen, men kritiseres for at stille høje krav til familierne og for at øge konfliktniveau i en periode.
Dette studie, som er udført i samarbejde med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, bygger på kvalitative interviews med 15 unge, der har gennemført FBT. Analysen beskrev tre gennemgående temaer. For det første oplevede de unge initialt et betydeligt kontroltab. Samtidig identificerede de unge netop kontroltabet som dét, der endte med at sætte dem fri, idet forældrenes overtagelse af ansvaret modvirkede sygdommens greb og ultimativt gav dem autonomien tilbage. For det andet fremstod tillid som et centralt, men komplekst tema, påvirket af anoreksiens indvirkning på både relationer og selvoplevelse. For det tredje beskrev de unge en udvikling i forældre-barn-relationen henover FBT fra konflikt til øget nærhed, især til den primært involverede forælder. Enkelte ældre teenagere havde dog andre oplevelser med FBT
Samlet set peger fundene på, at unge ved afslutningen af FBT forstår rationalet i FBT og op-lever behandlingen som frisættende. De unge oplever ikke FBT som relationelt skadelig, men oplever tværtimod styrkede familiebånd ved afslutning. Resultaterne understreger betydningen af aktiv involvering fra begge forældre samt behovet for tilpasning af FBT til ældre unge.
- af Harboe, S., Byskov, E., Bentz, M., Bryde, S. & Pedersen, S. H. (2026):
Overgangen mellem behandling for spiseforstyrrelser i børne- og ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri er kendt som værende udfordrende. Dette studie undersøger oplevelsen af overgangen hos tre unge kvinder med anoreksi med fokus på motivation, ambivalens og familiens ændrede rolle. Data blev analyseret ved hjælp af fænomenologisk analyse.
Der fremkom fire temaer: pludselig skift i ansvar; utilstrækkelig imødekommelse af relationelle behov i overgangsfasen; familiens ændrede rolle; samt overgang til behandling sammen med jævnaldrende. Studiet fremhæver to nye aspekter af processen: betydningen af negative oplevelser fra familiebaseret behandling i børne- og ungepsykiatrien for fortsat forældreinvolvering i voksenpsykiatrien, samt gruppebehandling med jævnaldrende i voksenpsykiatrien som udgørende både en vedligeholdende og motiverende faktor.
- af Viggers, L. T., Jørgensen, M. S., Bryde, A., Ashraf, B., Pedersen, S. H., Micali, N. & Bentz, M. (2026):
Verdenssundhedsorganisationen har for nylig opdateret det internationale diagnosesystem for sygdomme fra ICD‑10 til ICD‑11 der ventes implementeret i Danmark i de kommende år. I den nye version er kriterierne for anoreksi blevet ændret og gjort bredere. Formålet med denne undersøgelse var at se, hvad disse ændringer betyder i praksis for børn og unge, der allerede tidligere var blevet diagnosticeret med anoreksi eller såkaldt atypisk anoreksi.
Vi undersøgte hvordan diagnoser for næsten 900 danske børn og unge i behandling for anoreksi ville se ud, hvis man i stedet brugte ICD‑11‑reglerne. Samtidig undersøgte vi, om de nye diagnoser hang bedre sammen med, hvor alvorlige spiseforstyrrelsessymptomerne var.
Resultaterne viste, at flere unge opfyldte kriterierne for “fuld" anoreksi med ICD‑11 end med ICD‑10. Det betyder, at færre unge end tidligere havnede i mere uklare restkategorier. Vi fandt også, at ICD‑11‑diagnoserne passede bedre sammen med sygdommens alvor end ICD‑10‑diagnoserne.
Dog peger vi på, at en betydelig gruppe unge ikke opfylder ICD‑11‑kriterierne for anoreksi, selvom de har alvorlige symptomer og behov for behandling. Der er derfor en risiko for, at disse unge kan blive undervurderet diagnostisk.
Samlet set tyder studiet på, at ICD‑11 er et skridt i den rigtige retning, fordi flere unge med alvorlig sygdom bliver korrekt identificeret.
- af Bentz, M., Pedersen, S. H., Moslet, U., Petersen, N. & Pagsberg, A.K. (2025):
I denne undersøgelse fulgte vi 653 børn og unge i familiebaseret behandling for at finde ud af, hvilke faktorer der hænger sammen med, hvordan behandlingen går. Vi så på tre ting: hvordan vægten udviklede sig under behandlingen, hvor lang tid det tog at afslutte behandlingen med et godt resultat, og om nogle havde brug for mere intensiv behandling på hospital eller i dagbehandling.
Resultaterne viste, at det meste af vægtøgningen sker i de første tre måneder af behandlingen. Ældre unge og unge med andre psykiske vanskeligheder tog typisk mindre på i vægt. Unge, der startede behandlingen med lavere vægt, eller som ikke vægtøgede ret meget i den første måned af behandling, eller som havde mere alvorlige spiseforstyrrelsessymptomer eller belastninger i familien, havde ofte brug for længere behandling. Lav vægt eller højt niveau af spiseforstyrrede tanker og følelser, eller autisme eller depression var forbundet med større risiko for, at den unge måtte have mere intensiv behandling.
Undersøgelsen peger på, at visse risikofaktorer kan identificeres tidligt i behandlingen. Det kan hjælpe behandlere med at tilpasse behandlingen bedre og måske forebygge behovet for mere intensiv behandling.
- af Pedersen, S. H., Bay, S., Bentz, M. og Midtgaard, J (2025):
Undersøgelse af forældres oplevelse af behandlingsforløbet og hvordan relationer i familien udvikler sig under behandlingen.
Vi interviewede forældre til unge med anoreksi om deres oplevelser med Familie-Baseret Terapi (FBT). Formålet var at få bedre forståelse af, hvordan forældre oplever behandlingen og samarbejdet med behandlerne, samt hvordan relationer i familien udvikler sig under FBT.
Forældrenes erfaringer kunne inddeles i tre typer forløb. Nogle forældre var fra starten på linje med behandlerne og enige i mål og middel (at de skulle tage ansvar for den unges re-ernæring), hvilket, trods en belastende periode, førte til et styrket familiesammenhold. Andre forældre var i starten mere uenige med FBT-tilgangen, hvilket gav flere udfordringer undervejs, men hvor tilpasninger over tid også førte til bedrede relationer i familien. En tredje gruppe oplevede, at FBT ikke matchede deres behov, og at der manglede støtte til forældrene, og nogle af disse familier oplevede fortsatte påvirkninger af deres familierelationer ved afslutning.
Studiet peger på betydningen af tidligt at afklare forældres forståelse af og enighed med behandlingstilgangen samt på behovet for støtte til forældre gennem hele behandlingsforløbet.
- af Lien, C. T., Reichel, N., Micali, N., & Bentz, M. (2025):
Diagnosen ARFID er relativt ny, den forekommer oftere ved autisme, og der er meget lidt forskning i, hvordan man skal behandle den. Tilstanden fører ofte til undervægt og underernæring og truer derved barnets/den unges helbred og udvikling. I Ambulatoriet for spiseforstyrrelser tilbyder vi familiebaseret behandling, der giver familier viden om sygdommen og metoder til at indføre gradvise ændringer. I denne artikel undersøgte vi, om der er vægtøgning hos undervægtige ARFID-patienter gennem afsnittets behandling. Vi fandt at ca. 4 ud af 5 patienter vægtøgede, mens de var i behandling, uanset om der var samtidig autisme eller ikke, men vi så tendens til at børn/unge med autisme vægtøgede lidt mindre. Studiet viser at denne type behandling virker for mange, omend ikke for alle.
- af Jensen, M. K., Lydiksen, T. W., Pedersen, S. H. og Bentz, M. (2024):
Det har vakt undren, at en del unge kvinder, der først får anoreksi, siden viser sig at have autisme. Autisme er en medfødt tilstand, der påvirker socialt samspil, adfærd og interesser, men den opdages ofte sent hos piger/kvinder, og det kan betyde, at deres udfordringer ikke bliver forstået. Vi undersøgte derfor journalbeskrivelser af den tidligere udvikling hos denne subgruppe for at se, om den almindelige psykiatriske udredning rummer information, der kan forklare, hvorfor disse piger først fik diagnosen sent og efter debut af anoreksi. Vi fandt, at både unge og forældre havde kompenseret for autismetræk gennem barnets udvikling, og at psykiske udfordringer er blevet forklaret som noget andet, f.eks. angst eller stort temperament. Disse fund giver anledning til at overveje, om anoreksi kan ses som et overbelastningstegn for unge med uopdaget autisme.
- af Pedersen, S. H., Carlsson, L. og Bentz, M. (2024):
Familiebaseret terapi (FBT) anbefales til behandling af anoreksi hos børn og unge, og har været førstevalgsbehandling i en række lande, gennem de seneste 10 – 15 år. For at øge antallet af patienter der har gavn af FBT, er der rundt omkring i verden, blevet afprøvet forskellige ændringer, tillægsinterventioner og modifikationer af FBT. Indeværende artikel giver et overblik over eksisterende forskning i variationer og modifikationer af FBT.
I artiklen konkluderes, at nogle ændringer af FBT ser ud til at have potentiale for at øge andelen, der har gavn af FBT. Eksempler på sådanne ændringer af FBT er forældre-fokuseret behandling (hvor behandlingen gennemføres alene med forældrene) eller tilføjelse af hjemmebehandling. Andre ændringer, som FBT-baseret guidet selvhjælp, FBT leveret online eller FBT under indlæggelse eller dagpatientforløb, giver mulighed for at udbrede FBT-principperne til andre kontekster og patientgrupper med begrænset adgang. Små tilføjelser til FBT, såsom workshops eller forældre-til-forældre konsultationer, synes ikke at forbedre andelen der har gavn af FBT, men bidrager sandsynligvis til at nedbringe omsorgsbyrden.
- af Pedersen, S. H., Waage, D. A., Nicali, N. og Bentz, M. (2024):
Anoreksi er en alvorlig spiseforstyrrelse, som især rammer unge mennesker, og i dag primært behandles med Familie-baseret terapi (FBT), hvor forældrene instrueres i at overtage ansvar og støtte den unge i sufficient spisning med henblik på en hurtig vægtøgning. FBT har bedret prognosen for unge med anoreksi, men samtidig er der blevet rejst bekymring for at FBT utilsigtet kommer til at skade familiens velvære og relationen mellem den ramte og forældrene. Det er veldokumenteret, at der er en enorm omsorgsbyrde forbundet med at være forældre til et barn med anoreksi og at familien rammes i deres velvære. Hvad der ikke vides, er om denne påvirkning er større eller mindre, når forældrene bedes tage en aktiv rolle i den unges spisning, som det gøres i FBT. For at svare på dette spørgsmål gennemførtes et review af den eksisterende forskningslitteratur.
På baggrund af alt eksisterende forskningslitteratur om emnet kunne reviewet konkludere, at familier, der deltager i FBT, i gennemsnit ikke oplever større påvirkninger på deres familiære velvære sammenlignet med familier, der deltager i behandling, hvor forældrene ikke er ansvarlige for reernæringen. Således fandt reviewet, at familiens velvære generelt forbliver enten uændret eller forbedres efter både FBT og andre behandlingsformer.
- af Bentz, M., Gregersen, R. B., Ottsen, V. V., Lundkvist-Houndoumadi, I. og Pedersen, S. H. (2023):
Vi interviewede familier, der havde gennemgået tillægsmodul for angstlidelse som led i behandlingen af anoreksi (spor 2). Formålet var at opnå bedre forståelse af, hvordan familier oplever angstens rolle i anoreksibehandling, og deres oplevelse af tillægsmodulet for angst. Familierne beskrev, at angst hos barnet/den unge gjorde det sværere for forældre at holde fast i nødvendigheden af at spise, og den gjorde også barnet/den unge selv mindre motiveret for at opnå selvstændighed og spise ude med andre igen. Familierne beskrev, at tillægsmodulet havde givet dem en fælles forståelse af og et fælles sprog om angsten, og at de havde fået redskaber til at dele udfordringer op i små skridt, der blev overkommelige for den unge. Studiet gav derfor anledning til at fortsætte med at tilbyde angst-modulet fremover, men der mangler endnu end undersøgelse af, om anoreksibehandlingen bliver bedre eller hurtigere af det.
- af Bentz, M., Pedersen, S. H. og Moslet, U. (2022):
Flere studier peger på, at hvis der er autisme samtidig med anoreksi, kan det tage længere tid eller være sværere at blive rask. I denne artikel sammenlignede vi patienter med og uden autisme blandt alle patienter med anoreksi opstartet i en 15 mdrs. periode med forskningssamtykke. I alt 10% af patienterne i perioden havde en autisme spektrum diagnose. Vi fandt at der var lige så mange blandt dem med som dem uden autisme, der genvandt normal kropsvægt og afsluttede behandlingen indenfor 12 måneder. Men blandt gruppen med autisme var der signifikant flere, der fik behov for dagbehandling og/eller døgnindlæggelse undervejs. Det peger på, at ambulant familiebaseret behandling også er virksom når der er autisme hos den unge, men lidt oftere bliver der behov for mere intensiv behandling undervejs.
- af Bentz, M., Pedersen, S. H. og Moslet, U. (2021):
Artiklen rapporterer til fagfæller, hvordan FBT (der er udviklet i England og USA) er tilpasset til dansk sundhedsvæsen, og hvordan den virker her. Vi analyserede resultater for alle patienter med anoreksi opstartet i en 15 mdrs. periode med forskningssamtykke. Vi fandt at FBT ser ud til at virke mindst lige så godt når den gives som standardbehandling her, som den gør i forskningsklinikker med lodtrækningsstudier i udlandet. 57 % var færdigbehandlet på 12 måneder eller derunder, mens 75% havde opnået sund vægt. Andre havde behov for længere tids FBT, og en mindre gruppe fik behov for henvisning til videre behandling i voksenpsykiatri eller kommunale tilbud. 20 % havde behov for dagbehandling eller døgnindlæggelse undervejs i deres behandling.