Er du pårørende?
Arabisk | Engelsk | Farsi
En af dine nærtstående (ægtefælle, forælder, søskende) er startet i behandling hos os på Kompetencecentret for Transkulturel Psykiatri (CTP). Når et menneske får psykiske problemer/symptomer, så påvirker det ofte mere eller mindre hele familien. Du er derfor velkommen til at deltage i en pårørendesamtale med den behandler, der kender din nærtstående, hvis han/hun samtykker til, at du deltager.
En pårørendesamtale kan
- Hjælpe dig til at opnå større indsigt i din nærtståendes sygdom og symptomer
- Give dig et indblik i behandlingsforløbet
- Give dig mulighed for at stille spørgsmål og få udleveret skriftligt informationsmateriale
- Gøre det nemmere for din nærtstående at anerkende dine behov
- Give jer vejledning i, hvad du kan være en støtte til, og hvad der ikke skal være dit ansvar
- Give dig vejledning i, hvordan du konkret kan støtte og samtidigt passe på dig selv
Børn og unge som pårørende
Hvis børn og unge er pårørende, kan der også tilbydes en familiesamtale (se folder).
![]()
Region Hovedstandes Psykiatri og Psykiatrisk Center Ballerup udbyder løbende også børnekurser til børn, som er pårørende.
Læs mere om børn som pårørende på Region Hovedstadens Psykiatri
Gode råd til pårørende
- Du støtter bedst ved at lytte og være til stede fremfor at forsøge at give gode råd – at føle at man skal give råd, kan være hårdt for jeres relation og er oftest ikke hjælpsomt i længden.
- Ved angstanfald kan du forsøge at berolige og støtte til, at dit nærtstående bruger de strategier, han/hun har lært i sin behandling på CTP.
- Som pårørende kan det være en god ide selv at tale med en professionel eller en god ven.
- Oprethold gerne så mange af dine meningsfulde aktiviteter som muligt og giv dig selv mulighed for ro, så du også kan være en støtte for dit nærtstående på længere sigt.
- Selvom det ikke er dit ansvar, vil vi værdsætte, hvis du støtter op om fremmøde til aftaler.
Tilbud til pårørende
Der findes desuden diagnosespecifikke foreninger, der støtter pårørende.