Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​

Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring

Gruppeforløb ’Forældrepiloterne’ til forældre med børn fra børnehave til og med 3. klasse, der som minimum har udfordringer derhjemme på et eller flere af områderne: Uro, opmærksomhed og impulsivitet. Formålet med forløbet er at give forældre viden, støtte og redskaber, der hjælper dem med at håndtere deres barns udfordringer og skabe gode rammer for en positiv udvikling.

Målgruppe

Forældre med børn fra børnehave til og med 3. klasse, der fungerer dårligere end deres jævnaldrende på grund af udfordringer, der som minimum viser sig derhjemme og er relateret til mindst et af områderne: Uro, opmærksomhed eller impulsivitet. 

Barnets udfordringer kan for eksempel komme til udtryk som følgende:   

  • Barnet har svært ved at holde hænder og fødder i ro og blive på sin plads.
  • Barnet bliver let afledt og gør ofte ikke opgaver/leg færdige.
  • Barnet afbryder og har svært ved at vente på, at det bliver sin tur.

Gruppeforløb med workshops

Forældrepiloterne er primært et gruppeformat med i alt fem workshops. Ud fra en faglig vurdering og forældrenes præferencer er det muligt at tilbyde et individuelt forløb. 

Der deltager op til otte forældrepar i en gruppe, der på workshops får undervisning og vejledning af to gruppemøderne, hvoraf mindst en af dem er psykolog. Under forløbet får forældrene viden, vejledning og redskaber, og imellem workshops arbejder de hjemme med sig selv og deres barn ved at anvende de strategier og værktøjer, de har lært.

Formålet med forløbet er at støtte forældrene i håndteringen af deres barns udfordringer, styrke barnet og skabe gode rammer for en positiv udvikling.

Barnets læringsmiljø og øvrige netværk kan inddrages, når det er relevant for at støtte forløbet og fremme en positiv udvikling.

Manualbaseret forløb

Behandlingen er manualiseret og varetages af kommunale STIME-gruppeledere i Pædagogisk Psykologiske Rådgivning eller andre instanser i kommunalt regi, der arbejder med børn, unge og familier inden for en psykologisk referenceramme. Gruppelederne undervises, superviseres og rådgives af specialpsykologer i psykiatrien. Manualen er suppleret af en forældremanual, der et vigtigt redskab i forløbet.

Som udgangspunkt tager indsatsen udgangspunkt i Lev S. Vygotskys teori om 'Zonen for nærmeste udvikling' og er baseret på metoder, udviklet til børn med ADHD og lignende vanskeligheder med uro, opmærksomhed og impulsivitet.

​Gruppelederne bruger manualerne til at fokusere og strukturere møderne, og imellem møderne arbejder forældrene ud fra deres manual derhjemme med sig selv og deres barn.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden