​​​

Hvad er et seksuelt overgreb?

​Når vi taler om seksuelt misbrug af børn, taler vi ikke om unge teenagere, der har seksuel kontakt med hinanden. Vi taler om børn mellem 0 og 15 år, som udsættes for seksuelt overgreb fra en ældre person.

Seksuel misbrug af børn betyder, at du involverer et barn under 15 i seksuel aktivitet. Det kan være alt, der føles seksuelt for den person, der begår overgrebet. Det betyder ikke nødvendigvis at der er seksuel berøring af barnet eller kropskontakt med barnet, men at den kontakt, der finder sted opleves seksuelt krænkende for barnet.
 

Eksempler på seksuelt misbrug af børn

  • At berøre et barn på brystet, ved kønsorganet eller numsen, for at opnå seksuel opstemthed/nydelse
  • At få et barn til at kigge på eller berøre en andens kønsorganer
  • At lege seksuelle lege med et barn
  • At onanere eller berøre dig selv, mens der er et barn til stede/et barn ser på
  • At bede et barn om at berøre sig selv på dets kønsorganer
  • At stikke kropsdele (tunge, finger, penis) eller objekter ind i et barns mund, vagina eller anus
  • At foretage seksuelle telefonopkald eller skrive seksuelle beskeder til et barn på telefon eller online
  • At belure et barn mens det klæder om, er i bad eller på toilettet​
 

Børnepornografi

Det er et direkte eller indirekte seksuelt overgreb at se, downloade, dele eller skabe seksuelt materiale, der afbilleder et barn under 18 år. Det gælder også dig selv og/eller en partner hvis I er under 18 år.

Grooming

Hvis følgende er en del af at opnå seksuel kontakt med et barn (virtuelt eller i virkeligheden), kan det betegnes som grooming og lede til seksuelle overgreb på børn:
 
  • At bruge tid alene med et barn for at opnå nærhed og fortrolighed
  • At dele hemmeligheder med et barn
  • At give et barn gaver eller særlig opmærksomhed
  • At ville hjælpe barnet med lektier, skoleproblemer eller venskabsproblemer
  • At fortælle seksuelle jokes eller historier til et barn
  • At have tæt fysisk kontakt med et barn, så som massage, kilde-leg eller have barnet på skulderne

 
Nogle mennesker med seksuelle tanker om mindreårige har aldrig begået seksuelle overgreb, og nogle af de mennesker, der har begået seksuelle overgreb på børn, har ikke nødvendigvis seksuelle tanker om børn.
Seksuelle tanker om børn er altså ikke identisk med at begå seksuelle overgreb på børn.


Hvor mange mennesker har seksuel interesse i min​​dreårige

På baggrund af befolkningsundersøgelser vurderes det, at omkring 1 % af almenbefolkningen kan have symptomer på pædofili.

I specifikke befolkningsundersøgelser kan ses, at 3-9 % af adspurgte mænd og 1-4 % af de adspurgte kvinder rapporterer at have haft seksuelle tanker eller fantasier om børn eller ønske om at involvere børn i seksuelle aktiviteter, hvis personen kunne undgå en dom for det.​

Kilde: Bengtson S., Sørensen T., & Kristensen, E. (2019).
Diagnostik og behandling af pædofili.
Ugeskrift for Læger, 181:V02190123

 

Forklaringer på seksuel intere​​​sse i mindreårige

Det er ikke et entydigt svar på, hvorfor nogle mennesker udvikler seksuel interesse i mindreårige eller hvorfor nogle mennesker begår overgreb mod mindreårige. Der er biologiske forklaringer, der blandt andet trækker på viden om hormonelle ubalancer, specifikke neurotransmitters betydning for hjernens funktion og på viden om neurologiske skader/hjerneskaders mulige indvirkning på menneskets evne til blandt andet at hæmme impulser. Der er antropologiske og sociologiske forklaringer på, hvordan bestemte samfund og samfundsstrukturer kan enten hæmme eller fremme blandt andet mandlig dominans, seksuel undertrykkelse og herved påvirke seksuelle grænser, normer og tolerance overfor sex, pornografi, vold. Endelig er der talrige psykologiske forklaringer, hvor der kan fremhæves følgende:

Når mennesker udvikler seksuel interesse i mindreårige kan det blandt andet skyldes, at de:

  • oplever at være på samme følelsesmæssige niveau som barnet.
  • oplever, at deres seksuelle udvikling svarer til et barn/en ung teenager
  • seksuelt ophidses af barnets (manglende) kropsudvikling – små hænder, små fødder, glat hud/manglende behåring, og af de ikke udviklede kønstegn som bryster, penis og testikler.
  • tiltrækkes af barnets uskyld og søger nærhed med uskylden eller søger at ophæve uskylden ved at få magt over den.
  • grundet traumer eller voldsom oplevelse med voksnes seksualitet eller med jævnaldrendes seksualitet ved debut er blevet fikseret /blokeret i forhold til forventet udvikling
  • har en manglende evne til impulskontrol og/eller hæmning af seksuelle fantasier og lyster.​​​
 

HUS​K

Enhver handling du foretager med et barn, som gør dig seksuelt opstemt eller ophidset er ikke okay. Hvis du fortsætter sådanne handlinger med et barn, bliver sandsynligheden for et overgreb større.

Du skal undgå situation, hvor kontakt med et barn kan blive seksuelt opstemmende – også selvom det ikke er din intention, at det skal blive seksuelt

Mennesker, der begår seksuelle overgreb mod børn, har ofte legitimeret deres tanker og handlinger og sagt til sig selv, at barnet/den unge selv ville. At barnet var seksuelt nysgerrig eller selv opsøgte kontakten. Men uanset hvilken adfærd, barnet har haft, så kan et barn aldrig give samtykke til sex. Heller ikke, selvom det har sagt ja til sex. Et barn der siger ja til sex, skal vi bekymre os om og tage os af – ikke udnytte til sex.​


Ekse​​mpler fra virkeligheden

Der findes mange forskellige måder at have seksuelle tanker om børn på.  Klik dig ind på hver af nedenstående overskrifter og læs mere.


Redaktør